Beskrivelse
Velholdt ejendom med mange muligheder
Denne velholdte ejendom finder I i hjertet af Voerladegaard og den byder på mange muligheder både i boligen men også i udbygningerne.Voerladegaard ligger i naturskønt område med både søer, dale og skove og det tager max 15 min i bil til motorvejsnettet ved Skanderborg (Vrold). Derudover har byen egen skole, forsamlingshus og et fantastisk sammenhold.Boligen:I stueplan finder I entre, køkken og hyggelig spisestue med opgang til 1. sal samt 45 m2 stort rum, som tidligere har fungeret som bagerbutik. Der er søgt om at få lov til at inddrage butikken til bolig, så der kunne blive mulighed for en køber, at lave et stort køkken/alrum og stue (godkendelse foreligger ikke endnu).1. etage er uden skråvægge og byder på 3 værelser, soveværelse, stue samt badeværelse med brusezone. Der er gode muligheder for en anden fordeling af 1 etagen, således der enten laves større værelser eller flere af dem.Udbygninger byder på det gamle bageri (som kan benyttes som hobbyrum/værksted), udhus med mulighed for opbevaring samt garage med god plads. Sidst men ikke mindst en lille hyggelig have.En ejendom vi glæder os til at vise jer….