Beskrivelse
Fantastisk familievilla med stor garage i Store Lyngby
Kære familie. Lige i hyggelige og naturskønne Store Lyngby har vi hjemmet til jer. Her venter jer masser af lys, plads og luft, og en stor garage giver ydermere de håndværkerfingrene eller de kreative sind mulighed for lidt af hvert. Velkommen til Holmegårdsparken 18!Hvis I ender med at få sommerfugle i maven over denne ejendom, så kan I også begynde at drømme om en tryg beliggenhed og hyggelig landsbystemning i det nordsjællandske. I kommer nemlig til at få hjemme på en blind vej med trygge stier, og lige om hjørnet ligger Store Lyngbys gadekær også. Ude fra Store Lyngbyvej går bussen i øvrigt også, for foruden Arresø Børnehus kan ungerne tage den korte tur á otte minutter til Kornmarkskolen, som går op til 9. klasse. Flere nærliggende byer lokker med indkøbsmuligheder og fritidsliv, og den naturglade vil have rigtigt meget at se frem til både i skoven og ad Arresøs smukke ruter.Tilbage til Homlegårdsparken 18, for her står altså denne velholdte etplansvilla, som blev bygget i 1987. Den er 171 kvadratmeter stor og giver jer en entré, et bryggers, tre gode værelser, hvoraf den separate forældreafdeling har eget badeværelse, endnu et badeværelse, og resten er ét dejligt, åbent leverum. Nærmere sagt får I glæde af et stort køkken med ø, som efterfølges af et alrum med brændeovn, og vinkelstuen munder ud i et stort opholdsmiljø med plads til sofa, lege- og læsehjørne. Kan I forestille jer livet udspille sig i dette åbne hjerterum?Hele grunden er 960 kvadratmeter stor, og den er lukket godt inde af delvis stedsegrøn beplantning. Den sydvestvendte have lokker ud i godt vejr, for der er både terrasse, drivhus og plads til leg og fjol på græsset eller på den nedgravede trampolin, og det gør sig også gældende for de voksnes fritidssysler: Foruden en indbygget carport med plads til biler og cykler byder huset også på en muret garage på hele 48 kvadratmeter.Kom endelig ud på en fremvisning….