Beskrivelse
Energivenlig villa direkte til marker mod Arresø
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 – klik på billede –
Velkommen til denne etplansvilla, der har ny luft-til-vand varmepumpe og energimærke B. Der har fire værelser samt køkken og stue i skøn forening. Der har direkte udsigt til kornmarker, ligesom man skimter vandet, der glimter i Arresø. Med andre ord – velkommen til Holmemosen 18 i Annisse Nord.
Villaen ligger trukket tilbage på en 1.268 kvadratmeter stor koteletgrund. Let hævet på matriklen og på første række til markerne ned mod Arresø. Tillige er Holmemosen en blind vej. Alt omkring villaen ånder fred, ro og natur i panoramisk version. Fra villaen er der samtidig tre minutter på cykel til Bjørnehøjskolen, daginstitutionen Bjørnegården og byens idrætsanlæg. Ruten er tryg med cykelsti hele vejen.
Den klassiske 70er-villa er i foråret 2022 opgraderet på flere fronter. Gasfyret er sendt på pension og erstattet af luft-til-vand varmepumpen (der suppleres af stuens pejseindsats). Køkkenet er åbnet og former nu sammen med stuen et opholdsrum, der har vinduer mod tre verdenshjørner og udsigt til mark og sø. I haven er flere træer fældet, så udsigten kan nydes i fulde drag.
De fire værelser, køkken og stue bakkes op af bryggers, toilet og badeværelse med badekar. Flere rum byder på vandbåren gulvvarme, herunder værelserne, badeværelset og en del af køkkenet.
I stuen åbner en glasskydedør til terrassen og til haven, når det er tid til at nyde udsynet til den nordsjællandske natur under åben himmel.
Kontakt EDC for en fremvisning….