Beskrivelse
På Holmeparken er der sjældent rækkehuse til salg, så hvis du hører til de mange, der gerne vil bo lige her – direkte ud til parken, 300 meter fra Geels Skov og 1,4 km fra Virum Torv – så vil vi anbefale dig at læse videre her. Lige nu udbyder vi nemlig et rækkehus på hele 170 etagemeter, som har en god indretning i to plan og med tilhørende kælder og have.Når du flytter ind her, bliver du også en del af områdets spændende historie, som både inkluderer en tid som æbleplantage og en tid, hvor her lå både mejeri, grønthandler og slagter. I dag er det et attraktivt boligkvarter med en velfungerende grundejerforening, som desuden råder over et skønt, grønt område med legeplads og petanquebane. Rækkehuset er opført i 1955 og er senest indvendigt ombygget i 70erne, hvilket det naturligvis bærer præg af. Ca. år 2000 fik det nye efterisolerede kviste samt nyt tag på vindfanget og stort vindue i badeværelset. I virkeligheden er dét du køber, en helt fænomenal beliggenhed og muligheden for at skabe et hjem lige efter din personlige smagPlanløsningen er ganske god med køkken, opholdsstue og et værelse i stueplan samt tre værelser og badeværelse på 1. sal. Derudover er der kælderen, hvor du får et vaskerum, badeværelse med brus, et værksted og to disponibelt rum med masser af muligheder. Udendørsarealerne må vi heller ikke glemme. Fra stuen er der direkte adgang til en skøn terrasse, der lige som resten af haven vender mod vest. Haven er en anelse tilgroet bagtil, og tørken har sat sine spor på græsplænen, men et par regnskyl og et par dage med beskæringssaksen, så får du en fantastisk, fredelig oase.~Med andre ord en sjælden mulighed for at få et personligt hjem med en virkelig attraktiv beliggenhed – slå til nu, hvis det matcher dine ønsker….