Beskrivelse
Fantastisk ejendom med et hav af muligheder – midt i Ølstykkes bedste natur
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/6 – klik på billede –
Drømmer du om en indflytningsklar ejendom på landet med udsigt, hvor der er masser af plads samt mulighed for erhverv og-/eller evt. dyrehold? Så er det mig en udsøgt fornøjelse at byde dig velkommen til Holmevej 5!
Her får du en enestående mulighed for at bo i landlige omgivelser, hvor der er cykelafstand til indkøb, restauranter, S-tog, Maglehøjskolen og institutioner. Ejendommen er forsynet med både varmepumper, solceller og solfanger. Ejendommen er omgivet af marker og med udsigt fra de fleste steder på ejendommen. Markerne er i dag primært udlagt til hestefolde, samt to marker, som der laves wrap på. Udover hovedhuset som også har et stort disponibelt rum/værksted/garage, får du et anneks, værksted/stald, overdækket swimmingpool og to store lader. Ikke nok med det får du også en ridebane med lys, hegn og bogstaver.
Hovedhuset er på hele 258 kvm., og er gennemrenoveret med bl.a. ny luft-til-vand varmepumpe, så energiudgiften holdes nede. Der er gulvvarme i hele huset samt luftcirkulationsanlæg på førstesalen, hvilket sikrer et godt indeklima. Du træder ind i en stor flisebelagt hall, hvor du har direkte indgang til et kontor, et stort badeværelse med spabad samt den store stue. Stuen er med et virkelig godt lysindfald – her er der plads til at holde de helt store familiearrangementer med spisende gæster. Køkkenet er fra JKE Design og med to store ”ø’er”. Fronterne er hvide og bordpladen er af kompositsten, hvilket går igen i vindueskarmene. Fra køkkenet føres du via. en glasdør ind til vinrummet, og du får også et stort viktualierum med plads til køkkenmaskiner og grovvarer. Bryggerset er i samme materialer som køkkenet fra JKE Design, er praktisk med vaskefaciliteter oppe i højden og der er rigelig med opbevaringsplads. Fra bryggerset er der direkte indgang til et stort disponibelt rum, som er opdelt i to, hvoraf det ene i dag fungerer som fyrrum. I det andet rum kunne man f.eks. anlægge en stor dobbelt garage.
Hovedhusets førstesal byder på en børneafdeling med tre store værelser, et badeværelse med marmorfliser og en stor master bedroom afdeling. Her får du både en balkon, masser af lysindfald, et walk-in-closet samt badeværelse med både sauna, spabad og dobbeltbruser.
Annekset er indrettet med badeværelse, et stort rum med køkken samt et disponibelt rum på førstesalen. Det er opvarmet med en luft-til-luft varmepumpe. Det store værksted er delt op i flere ”afdelinger”, hvor der i dag er lager, værksted, kontor mv. Der er to elektriske porte, så man kan også komme ind med køretøjer. Tidligere har det været anvendt til hestestald. Der er støbt fundament, højt til loftet og vand og det er derfor forholdsvis ligetil at reetablere det til stald igen. På førstesalen er der indrettet en stor gildesal med både bar og øl fustager.
Udenomsarealerne byder bl.a. på en stor overdækket pool, som er nem at vedligeholde, da der er et automatisk system på, som selv regulerer pH-værdi, så du skal kun tilføje til klor én gang om ugen, og sætte rensemaskinen til at køre – så den altid er klar til en god dukkert. Poolen er opvarmet til 30 grader og er tilkoblet et solfangeranlæg. Du får to store terrasser, den ene i forlængelse af poolen, den anden med direkte udgang fra køkkenet. Bag den store terrasse i forlængelsen af huset, får du en udendørs jacuzzi med indbygget tv. Denne er opvarmet af en varmepumpe, så den også er energivenlig. Her kan du nyde solen hele dagen. Den ene af de to store lader er på støbt fundament og oplagt til f.eks. stald eller værksted. Den anden er på grusbund, og er en form for telt som i dag benyttes til opbevaring.
Mulighederne er mange og denne landejendom er en helt unik mulighed for at nyde en idyllisk tilværelse i naturskønne omgivelser. Med sine mange faciliteter og naturskønne beliggenhed er den ideel til hesteejere, selvstændige, naturelskere eller dem, der ønsker at leve en afslappet livsstil væk fra byens travlhed.
Tøv ikke med at kontakte os for at få mere information eller for at bestille en fremvisning. Vi glæder os til at vise dig rundt på denne bemærkelsesværdige ejendom….