Beskrivelse
Landejendom i smuk natur med stuehus opført i 1999 – god jagt og særdeles anvendelige udhuse samt 11,7 hektar jord
Velkommen til Holmgårdsvej 15 og denne naturskønne ejendom. Denne ejendom er en sand perle for naturelskere, der sætter kryds i alle de rigtige kasser: en charmerende bolig, en stor grund, hvor der tidligere har gået økologiske frilandsgrise samt funktionelle og anvendelige udhuse. Pendleren vil sætte pris på, at Aalborg kan nås indenfor tredive minutters kørsel, og den nærliggende by Hjallerup er kun 11 km væk, hvor I finder alt, hvad hjertet begærer af hverdagsfaciliteter – supermarkeder, skole, børnehave og et varieret udvalg af fritidsaktiviteter. For børnefamilier er det en ekstra bonus, at skolebussen stopper direkte ved døren for at transportere børnene sikkert til og fra skole.
Med hele 11,7 hektar jord er her masser af plads til at udfolde sig, og for dem med jagtinteresse, byder ejendommen på fremragende jagtmuligheder, hvor både dådyr og krondyr ofte gæster området. Af de 11,7 hektar er 9,95 hektar berettiget til landbrugsstøtte, som i 2024 forventes at udgøre omkring 42.000 kroner.
Den imponerende grundmurede rødstensvilla fra 1999 tilbyder et lyst og indbydende hjem med masser af plads. Med sine 239 kvadratmeter fordelt på to etager, er der god plads til hele familien. Boligen inkluderer hele syv værelser; fire på førstesalen og tre i stueplan. Overalt i stueplan kan I nyde godt af behagelig gulvvarme.
I stueplan finder I et stort, veludstyret køkken med spiseområde, hvorfra der er adgang til spisestuen. En elegant fransk dør fører videre til en imponerende stue med brændeovn, højt til loftet og store vinduer der giver et enestående lysindfald, samt en fornemmelse af at være i ét med naturen. Fra stuen er der direkte udgang til en flisebelagt sydvestvendt terrasse – den perfekte kulisse for at nyde de lune sommeraftener. Stueplan byder også på et badeværelse med bruseniche, et gæstetoilet, et praktisk bryggers samt en separat entré med trappeopgang til førstesalen.
Udhusene tilbyder et væld af muligheder. Det ene er smukt renoveret og fungerer i øjeblikket som klinik, men kunne også omdannes til et kreativt værksted eller selskabslokale for de store familiefester. Dette udhus er udstyret med badeværelse og et lækkert køkken. Derudover byder ejendommen på en stålbuehal med stor port, en rummelig lade og en stald, som tidligere har været hjem for frilandsgrise og får.
Vi glæder os til at uddybe ejendommens mange kvaliteter ved en fremvisning. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning!…