Beskrivelse
Idyllerisk stråtækt ejendommen med panoramaudsigt over Ringkøbing Fjord!
Som en lille perle og med historiens vingesus som medejer, er denne idylleriske ejendom placeret på fjordsiden i det skønne, barske, vidunderlige og livsgivende landskab.
Huset er oprindeligt opført helt tilbage i 1801, men fremstår i dag renoveret og indrettet til nutidens levestil, så du både får en virkelig brugbar ejendom, men også får fornemmelsen af den historiske udvikling.
Når du kommer til ejendommens gårdsplads, bliver du mødt af en pigstensbelægning, som leder dig hen til entrédøren, hvorfra vi træder ind i en god og rummelig entré, hvor der er plads til fod- og overtøj. Herfra er der adgang til et af husets værelser, og bevæger man sig til venstre i entréen, kommer man gennem et godt bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, masser af skabsplads samt håndvask og opvaskemaskine (kan interageres i køkkenet) . Fortsætter du videre ind, kommer du til stort værelse samt husets lille badeværelse med brus. Desuden har du her en lille entré.
Går vi derimod til højre, træder vi to trin ned i selve husets hjerte – Det store køkken/alrum og stue i et. Og her vil vi skynde os at understrege, at vi ikke er i tvivl om, at der vil blive brugt mange og hyggelige timer, idet du har panoramaudsigt over Ringkøbing Fjord, når du sidder ved spisebordet. Spisepladsen mod øst er hævet et par trin, og herfra har du desuden udgang til østvendt terrasse, hvor du kan nyde udsigten til fjorden og de græssende køer.
Selve køkkenet er indrettet med god skabsplads, gaskomfur, ovn, køleskab og emhætte, og i umiddelbar forlængelse af køkkenet, er den hyggelige stue med nyere brændeovn og udgang til syd.
Endelig har vi yderligere to værelser samt husets 2. badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Ejer har fået installeret luft til vand pumpe, og benytter i øjeblikket huset som flexbolig.
En virkelig dejlig perle, som tilbyder ro, hygge og en flot natur! BØR SES!…