Beskrivelse
Charmerende murermestervilla tæt på skov og strand
I den hyggelige, lille landsby Holtug, lidt nord for Store Heddinge, ligger denne gule murermestervilla i halvandet plan fra 1934 placeret på en 520 kvadratmeter stor grund. Boligen trænger gennemgående til en kærlig hånd, men mulighederne er gode. I stueetagen træder I fra entréen ind i køkkenet, hvorfra der er adgang til viktualierum, bryggers og badeværelse på den ene side og tre stuer en suite på den anden. Køkkenet er lyst, og fra arbejdspladsen ved køkkenbordet ser man ud på en smuk beplantning.Villaens tre stuer ligger i forbindelse med hinanden og kan tilgås fra både køkkenet og entréen. Med hele tre stuer har I mulighed for at inddrage et af rummene til soveværelse eller kontor uden at miste hverken spisestue eller opholdsstue. På førstesalen er pladsen fuldt udnyttet til to store værelser med masser af potentiale, hvad enten I ønsker et spændende børneværelse eller et kontor med udsigt over haven.Fra bryggerset bag køkkenet er der adgang til husets badeværelse, som er lyst og rummeligt. Derudover er der udgang til forhaven og baghaven, så det er let at komme til med både vasketøj og våde støvler. Her er desuden fin plads til en vaskesøjle. Træder man ud af døren mod baghaven, står man på den sydvendte terrasse med udsigt over den gamle have og de høje træer. Fra terrassen er der adgang til skuret og garagen. På Holtug Bygade 45 er I bosat i et roligt område med et aktivt lokalsamfund, og med alt hvad I skal bruge i nærheden. Bussen til Køge kører få hundrede meter fra hoveddøren. Der er under fire kilometer til skov og strand, og daginstitutionen Børnecentret Erikstrup ligger sammen med Store Heddinge Skole fem minutters kørsel fra villaen. I Store Heddinge finder I også flere forskellige indkøbsmuligheder….