Holtug Mosevej 9, 4660 Store Heddinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

LANDLIGT PÅ STEVNS

Åbne vidder karakteriserer landskabet, der omgiver denne store landejendom på Stevns, hvor friland og natur forenes på pragtfuld vis. Den firelængede ejendom på Holtug Mosevej 9 ligger fantastisk fredeligt ganske tæt på vandet og Stevns Klint, ligesom Holtug Kridtbrud, Bøgeskoven og Trampestien kendetegner nærområdet. Der venter jer således en hverdag med enestående naturoplevelser, og fremfor alt får I alskens udfoldelsesmuligheder på selve matriklen, hvor store udbygninger og udeområder indbyder til alt fra pladskrævende erhverv og hobbyer til bofællesskab. Med bopæl her er der garanti for en fredelig og ugeneret tilværelse. Nærområdet emmer af mageløs, kystnær natur i tilknytning til Stevns Klint, som i den grad er et besøg værd. I kan med fordel begive jer ad Trampestien fra Bøgeskov Havn hele vejen langs klinten til den stemningsfulde by Rødvig. Vidnesbyrd om dinosaurernes uddøen har ophøjet Stevns Klint til UNESCO Verdensarv, og fra Trampestien kan man opleve denne enestående natur såvel som havudsigten på optimal vis. Ligeledes kommer I forbi det historiske naturområde Holtug Kridtbrud. Nord for matriklen frister imidlertid Gjorslev Bøgeskov til eftertænksomme udflugter, og I kan tillige slå jer ned her ved skovbrynet og Bøgeskov Strand og få en bid mad på traktørstedet. Hvis I drømmer om at bo på landet med hele familien og en dyreflok og samtidig have plads nok til store maskiner, så er det denne ejendom, I skal se nærmere på. Foruden stuehuset i bindingsværk, som bærer på knap 250 års historie, er der hele seks udbygninger i form af stalde og en lade, der bare venter på at få nye formål med deres eksistens. Bebyggelsen er endvidere omkranset af et frodigt haveareal med masser af rum til festlige arrangementer, leg og afslapning, og foruden det behagelige syn af grønne, opvoksede træer på grunden kan I lade øjet vandre langt ud over landskabet af åbne vidder.Stuehuset præsenterer sig i klassisk bindingsværk med hvidkalkede tavl og sortmalede bjælker, og hertil er facaden prydet af hvide sprossevinduer med termoruder. Inden døre møder I et lyst, rummeligt og tidssvarende interiør, hvor I drager fordel af et åbent opholdsrum med stue og køkken i ét samt tre værelser, et bryggers og et badeværelse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Holtug Mosevej 9 , 4660 Store Heddinge1.495.000 kr.12.888 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.321 kr/mdrLandejendomEnergimærke: EStørrelse: 108 ㎡Grund: 10000 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1780