Beskrivelse
Flot indflytningsklar villa i populært kvarterFuldmuret etplansvilla beliggende for enden af lukket stikvej i børnevenligt kvarter i Hammerum. Moderne udtryk med hvide vandskurede facader (malet i 2020), muret gesims, sorte betontagsten og træ/alu vinduer. Fremstår overalt yderst velholdt. Villaen, der er opført i 2008, er ugeneret beliggende med en nem have der vender rigtigt for solen og med stisystem på 2 sider, der sikrer “luft” omkring grunden. Boligarealet er på 153 kvm med en gennemtænkt planløsning uden spildplads og med separat voksen- og børneafdeling. Herudover er der carport samt et 33 kvm stort isoleret og opvarmet værskted/depotrum med 2 ovenlys vinduer opført i 2016 med facader i vedligeholdelsesfrie materialer. Depotrummet kan i praksis fungere som et stort multirum. Boligen fremtræder overalt lys og indbydende med hvide vandskurede indervægge og hvide gipslofter. Indeholder bl.a. bryggers, fordelergang, 2 værelser, badeværelse, stort køkken/alrum/stue i åben forbindelse og med hele 3 døre til terrassen samt en 4. dør mod vest. I køkken/alrum/stue er der installeret aircondition anlæg/luft til luft varmepumpe så det store rum kan køles ned om sommeren. Kontor, forældreafdeling med soveværelse og badeværelse. I stue samt soverum er der trægulve, dog er der i de 3 værelser tæppe ovenpå trægulvet. Fra alle soverum er der døre ud til det fri. Fremstår overalt meget lys og indbydende med hvide vandskurede indervægge, hvide gipslofter og pænt hvidt køkken- og badeværelsesinventar. Vi ønsker at fremhæve følgende:- Fuldmuret villa fra 2008 med gulvvarme i hele huset- Grund på 736 kvm med syd- og vestvendt have- Stor flisebelagt og indhegnet terrasse med pavillon- 4 soverum og 2 badeværelser i 2 separate afdelinger- Stort depotrum/værksted/multirumHørmarken er et attraktivt villa-kvarter i et velfungerende område med et godt foreningsliv, ny skole, daginstitutioner for alle aldre, efterskole samt landbrugsskole. Byen rummer flere dagligvarebutikker og ligger tæt på Herning-Centret. Hammerum ligger perfekt i forhold til motorvejen og har gode tog- og busforbindelser mod øst og vest. Desuden er der cykelsti hele vejen til Herning….