Beskrivelse
B R Ø N D B Y~ -~ V E S T E R L E D
Villaen, som sælger har beboet i 24 år, er yderst velplejet og ligger på en 789 m² stor sydvendt grund. Huset er perfekt til 1. gangs køber eller til de, hvis hus er blevet for stort. Huset er opført i 1961 og har senere fået tilbygget en skøn havestue, hvorfra udsigten til den store og sydvendte have kan nydes.
Indretning:
Via den velplejede forhave, er der adgang til husets entre med klinkegulv, hvorfra der igen er adgang til et velholdt men ældre HTH-køkken med malede låger. Fra køkkenet kommer du direkte ind i den lyse opholdsstue, hvorfra der er udgang til den nydelige havestue med brændeovn (Fra før 2003). Herudover byder huset på et soveværelse, et pænt badeværelse med muret bruseniche samt 2 børneværelser.
Til huset hører endvidere en trægarage / udhus samt et overdækket areal. Sidstnævnte er ikke medtaget på BBR.
Et fint hus til en overkommelig pris. – Skal dette være dit næste hjem?…