Beskrivelse
Smuk, moderne villa i første række til Roskilde Fjord
I 2016 blev denne formidable og arkitekttegnede villa i allerførste række til Roskilde Fjord opført. Stilen er umiskendeligt moderne, og huset er med al ønskelig tydelighed tilrettelagt efter netop de smukke omgivelser. Der er kvalitetsmaterialer fra inderst til yderst, og præcis ligesom villaen er grunden i topklasse, for den stopper først der, hvor fjorden begynder.
En helt særlig udsigtFra man træder ind i entréen, kan man se vandet. Herfra og snart sagt alle andre steder i huset er udsigten ikke til at komme udenom. Fra den let hævede position i landskabet kan man skue over terrænet, hvor først den store græsplæne i haven kommer til syne, hvorefter de små bølger på fjorden tager over. Tit ser man både og eventyrlystne sejlere på det blanke spejl, mens udsigten også inkluderer flere mindre holme. Længere ude i horisonten kommer Bognæs blikket imøde.
Den nemme adgang til fjorden direkte fra haven er medvirkende til, at udelivet får en anden dimension end almindeligvis. Det er ingen sag at tage på kajakture, og da farvandet i bunden af Roskilde Fjord er ganske beskyttet, er det tilmed et fremragende sted at tillære sig kundskaberne til mere strabadserende udfordringer. Man kan selvfølgelig også nøjes med at fiske efter havørred fra en lænestol på trædækket. I haven er der desuden et shelter og et orangeri.
Masser af finesserDen velkomponerede planløsning er centreret omkring det store opholdsrum på overetagen. Her er stue, alrum og køkken arrangeret i åben forbindelse, og mens stuen og alrummet naturligt bliver opdelt af en skillevæg med gaspejs, fremstår køkkenet med hvide højglansfronter. Hele opholdsmiljøet bliver bundet sammen af de enorme vinduer, der går fra gulv til loft og fra gavl til gavl. De giver anledning til et henrivende lysindfald, ligesom udsigten bliver inviteret inden døre.
Det samlede beboelsesareal på 221 kvadratmeter fortsætter i stueplanet med den nævnte entré med over fire meter til loftet, og fra entréen er der forbindelse til to børneværelser og et badeværelse. Hele underetagen, med undtagelse af et bryggers, er derimod allokeret til en sublim forældresuite, hvor soveværelse, badeværelse og walk-in-closet er etableret i et. Man kan således ligge i badekarret og nyde de smukkeste solopgange eller se, hvordan solen farver vandet i et tusindfold af pastel i aftentimerne.
Tæt på naturen og de større byerHusets placering er en optimal kombination af natur og korte afstande til større byer. Naturen giver efter ovenstående beskrivelse nærmest sig selv, men det er også værd at bemærke, at det kun tager fem minutter at nå Holbækmotorvejen. I bil er rejsetiden til Roskilde omkring et kvarter, mens man kan være i København på godt 35 minutter.
Sidst, men ikke mindst, råder man over en stor indkørsel med tilhørende dobbeltgarage.
Liebhaver…