Beskrivelse
I en ny udstykning i det attraktive Mårslet sælges denne nyopførte bolig på 181 m². Fra bopælen på Hørretvænget er du blot 10 km. fra Aarhus C, og med direkte cykelsti fra Hørretvej og ca. 900 meter til Letbanen, er det nemt at komme til centrum. Alt hvad I har brug for i hverdagen ligger inden for rækkevidde. Fra huset er der nem adgang til både dagtilbud og skole, et rigt foreningsliv og smuk natur. Det er ikke uden grund, at Mårslet er en populær destination for mange børnefamilier.Der er tale om et gennemført længehus på hele 181 veldisponerede boligkvadratmeter med carport, stort redskabsrum og overdækket terrasse.Taget, med ensidig hældning, binder det hele sammen og giver huset et rent og elegant udtryk, der understreges af arkitekttagrender og nedløbsrør i sort aluminium. Huset er beklædt med bløbstrøgne mursten i brune nuancer af typen B422 Mocca Nova fra Strøjer Tegl, der komplimenteres af sorte 3-lags vinduer af typen Auraplus Premium.Den sydvestvendte terrasse på 15 m² giver mulighed for at etablere et hyggeligt udemiljø i læ for vind og vejr, og den rummelige carport på 45 m² med indbygget cykelparkering efterlader masser af plads til parkering af familiens transportmidler. Herfra er der også adgang til et stort redskabsrum på hele 20 m² med et væld af anvendelsesmuligheder.Fra entréen træder du ind i husets børneafdeling, der foruden to gode værelser og et kontor, rummer eget badeværelse og et rummeligt bryggers.Det næste, der møder dig, er husets fantastiske køkken alrum udstyret med både skjult køkkendepot, alkove og et eksklusivt vinrum med glasdør. To ovenlysvinduer sikrer et skønt , naturligt lysindfald og lokker solen, Herfra er der direkte udgang til den overdækkede terrasse.Får I gæster, behøver I ikke bekymre jer om akustikken. Akustikpaneler og et lyddæmpende gulv af typen Designkork Montana Oak et behageligt lydklima – også til fest. Her er kort fortalt basis for masser af skønne stunder med familie og venner.Fra køkken alrummet er der adgang til en tilbagetrukket stue, hvor du kan sidde i fred og ro uden gennemgående trafik. Komforten forstætter i den tilstødende forældreafdeling med soveværelse, integreret walk-in-garderobe og badeværelse med dobbeltbruser. Alt i alt et hus, der skal opleves….