Beskrivelse
Velkommen indenfor i dette halve dobbelthus, der er blevet fuldstændig moderniseret indenfor få år og nu fremstår indbydende med flotte lysindfald og en ideel rummelighed. Hjemmet fordeler sig over 112 kvadratmeter i ét plan og leverer jer med tre gode værelser, bryggers, badeværelse, gang og et køkken, der ligger i åben forbindelse med stuen. Oven i dette er der fjernvarme med gulvvarme i hele boligen bortset fra bryggerset.Køkkenet er holdt i et utroligt strømlinet design og fremstår åbent med kvalitetsrige materialer, der sikrer jer nem rengøring. Her kan familien nemt samles om madlavningen og ellers, uden problemer, opbevare alle de nødvendige køkkensager. Lyder det ikke godt? Stuen giver jer muligheder for at udsmykke med både sofa og spisebord, så I nemt kan samles og dyrke kvalitetstiden eller bare flade ud foran fjernsynet. Vender I opmærksomheden mod værelserne, er de moderne elementer igen i fokus, hvor det ene endda er udsmykket med et stort walk-in. Her har I altså også lidt luksus i hverdagen! De praktiske elementer får deres plads på henholdsvis badeværelset og bryggerset, hvor sidstnævnte er installeret med vaskefaciliteter og masser af skabe til opbevaring. Den simplistiske stil gør sig både gældende her og på badeværelset, der indeholder både separat bruseniche og badekar, alt udført i fin håndværksmæssig kvalitet. Her skal I ikke mangle noget!Ejendommen leverer jer med en dejlig og sydvendt terrasse, der garanterer jer mange timer i solen. Her kan I slappe af og holde hyggelige grillaftener, mens resten af haven kan benyttes til leg og dyrkning af køkkenhaven. Dette udeområde giver da også plads til både cykler og haveredskaber.Med denne adresse befinder I jer helt tæt på både Pilehaveskolen og indkøbsmuligheder, mens I desuden er utroligt velplaceret i forhold til fine stisystemer. Området byder jer trygge omgivelser at færdes i, og så kan I hurtigt komme ud på afstressende gåture, om det er ved Vallensbæk Mose eller Vallensbæk Sø. I er selvfølgelig heller ikke langt fra shoppemuligheder samt offentlig transport!…