Horsensgade 11 5, 8000 Aarhus C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Unik penthouselejlighed med udsigt over Frederiksbjerg

Beliggenheden:Fantastisk Frederiksbjerg-lejlighed, på en populær beliggenhed, lige op ad den smukke Ingerslevs Boulevard. Her kan du udleve drømmen om at bo i en nyetableret, storslået penthouselejlighed med et unikt kig over byen fra de tre altaner. Nærområdet byder på hyggelige torvedage på Ingerslevs Boulevard, gåafstand til Bruuns Galleri og Jægergårdsgade, der er kendt for sine mange lækre spisesteder og caféer. Desuden er der kun en kort cykeltur til Marselisskoven og vandet ved Tangkrogen, ligesom svømmestadion, Frederiksbjerg Skole og DGI-huset er få minutter herfra. Lejligheden er etableret i 2009, hvor man i forbindelse med etableringen skiftede ejendommens tag.Indretningen:Fra den velholdte trappeopgang bydes du velkommen af lyset fra dobbeltdørerne og Velux-vinduerne. Fra entréen træder du ind i lejlighedens moderne køkken-alrum, der er badet i sol fra de store glasdøre, der vender ud mod den ene af lejlighedens tre altaner. Lejlighedens store tagterrasse ligger i forlængelse af køkken-alrummet, mod karréens hyggelige baghave og har en uovertruffen udsigt over byens tage og de mange vartegn, hvilket skaber en fantastisk værdi i sommerhalvåret. Fra den store tagterrasse vil du både kunne nyde morgen- og aftensolen. Boligens stue er placeret i forlængelse af køkken-alrummet og har sin egen altan hvor der er direkte kig til Sankt Lukas Kirken og torvedagene på Ingerslevs Boulevard. Herudover byder lejligheden på et stort, lyst værelse hvor der ligeledes er udgang til altan. Det andet værelse har en god og funktionel størrelse. Indretningen i lejligheden gør den perfekt til den kræsne single, til parret eller som delelejlighed for to eller tre studerende, hvis man opsætter en væg i stuen. Endvidere har lejligheden et rummeligt badeværelse med separat bruseniche, egen vaskemaskine samt spabad. En sjældent udbudt perle i hjertet af Frederiksbjerg, med en rolig beliggenhed i toppen af en velholdt og smuk ejendom.Ring til Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 8617 4011 og book en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Horsensgade 11 5, 8000 Aarhus C4.800.000 kr.46.602 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.331 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: EStørrelse: 103 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1911