Beskrivelse
Vi kommer ikke uden om, at Tebstrup er et så hyggeligt et lokalsamfund, som det overhovedet kan være. Her er tryghed og nærvær, sammenhold og en fantastisk masse aktiviteter for både store og små, hele året igennem.Hvis vi så lige tager det helt praktiske med, så er her vuggestue, børnehave og skole, meget aktiv idrætsforening, et forsamlingshus, hvor der også er et godt og stigende aktivitetsniveau, og sidst men ikke mindst er her Dagli´Brugsen til de daglige indkøb.Har I lyst til en shoppingtur og cafébesøg kan I glæde jer over kun at have små 10 minutter ind til Skanderborg, hvor I også finder kulturhus med biograf, næsten alle tænkelige ungdomsuddannelser plus meget, meget mere. Alle disse ting nås som nævnt let og hurtigt i egen bil, men de gode busforbindelser gør det lige så nemt, hvis du er mere til offentlig transport.Denne hyggelige villa er i tre plan, med først en kælder, som har egen indgang til en gang, vaskerum, badeværelse, praktisk viktualierum, disp. rum og endeligt et godt depotrum.I stueplan viser planløsningen entré og gang, badeværelse og så et åbent og indbydende køkken/alrum og stue. Herfra er der udgang til en af flere terrasser samt haven. Inden vi går udenfor, skal vi dog lige have førstesalen med, hvor I får repos og to værelser, hvor det ene har udgang til en dejlig overdækket, sydvestvendt altan.Vi vender lige tilbage til den terrasse, som I har udgang til fra køkken/alrum/stue; den er meget stor, meget hyggelig og overraskende ugeneret. Den kommer til at tjene som et ekstra, dejligt uderum i sommerhalvåret, som I helt sikkert får enorm megen glæde af.Haven er både nem og spændende, med flere niveauer adskilt af små stendiger og -gærder. På den anden side af huset har I en rummelig carport/udhus samt yderligere plads til at parkere en bil i indkørslen.Mød os på Facebook~…