Beskrivelse
Fantastisk landsted med nyt stuehus
Lidt syd for Odder og en anelse vest for Hou ligger dette fortrinlige landsted, der byder på en god og landlig beliggenhed, rigeligt med jord og et nyt stuehus fra 2012. I kan se frem til en smuk park af en have og en velindrettet, moderne villa med plads til hele familien. Velkommen til.Adressen hedder Horsensvej 201, og på trods af at ejendommen omkranses af åbne vidder, er I stadig placeret ganske fordelagtigt i forhold til alt det, I har brug for i hverdagen. Skole, pasningstilbud og indkøb kan nås i Gylling, og det tager tilsvarende ikke meget mere end fem minutter at køre til Odder. I Ørting finder I udmærkede idrætsfaciliteter.Allerede udefra præsenterer villaen sig med et stilrent udtryk i form af en klassisk murstensfacade og et mørkt tag, og som I træder inden døre, ankommer I til en velkomponeret bolig på 213 kvadratmeter. Hjemmet centrerer sig omkring det markante opholdsrum med køkken-alrum og stue i forlængelse af hinanden. Begge steder opleves et rigt lysindfald og loft til kip.Villaen er videre indrettet med en separat forældreafdeling, hvor soveværelset er udstyret med eget badeværelse, og endnu et badeværelse er arrangeret i modsatte ende, hvor også de resterende tre værelser og et bryggers er at finde.Ude har I fornøjelsen af en stor grund på 3,3 hektar, der er anlagt med solrige terrasser og et parklignende udseende. Her er et skovstykke og egen sø, et drivhus og gode udbygninger, der kan tjene til et væld af forskelligartede formål.Alt i alt et fantastisk landsted med masser af muligheder og højt til himlen….