Beskrivelse
Elegant murstenslejlighed nær Emdrup Sø
På Horserødvej 22, 1. åbner en sjældent dragende lejlighed sig i en klassisk, arkitekttegnet murstensejendom, hvor herskabelige detaljer og moderne komfort mødes i en harmonisk helhed. De to stuer en suite står som hjemmets hjerte med sildebensparket, brede plankegulve, stuklister og et generøst lysindfald, der skaber en atmosfære af ro og eksklusivitet. Fra den største stue er der udgang til lejlighedens ene altan mod nordvest, hvorfra man kan kigge ud over Emdrup Sø og nyde de smukkeste solnedgange året rundt.Køkkenet er moderniseret med kvalitetsmaterialer, mørke kompositbordplader, åbne hylder og messingarmatur – et stilrent rum, hvor glasdørene trækker haven og himlen helt ind. Herfra er der direkte adgang til lejlighedens store, nye altan mod sydøst, som placerer dig i højden over det grønne kvarter. Via en elegant vindeltrappe er der herfra direkte adgang til den hyggelige og ugenerede baghave, som 1. salen har brugsret til.Lejligheden rummer desuden et stort soveværelse og et mindre børneværelse/kontor, samt et badeværelse, som fremstår i et tidløst og luksuriøst udtryk med regnbruser, glasvægge og fine materialer.I den pæne, tørre kælder er der brugsret til eget rum på ca. 14 m2, og derudover både fælles hobby-/fyrrum, fælles bad og fælles vaske- og tørrerum med egen vaskemaskine.Ejendommens beliggenhed er ideel: i et smørhul på grænsen mellem Østerbro og Hellerup, kun få hundrede meter til Emdrup Søpark og stisystemet omkring den, tæt på daginstitutioner, skoler, idrætstilbud og indkøb. Emdrup Station nås til fods, og herfra er Indre By kun få stop væk.Et hjem for dig, der ønsker kvalitet, stemning og beliggenhed i perfekt balance.


