Beskrivelse
Nybygget familie-sommerhus med 4 værelser!
På en stor grund på Horsevej ved Henne By bygger vi lige nu et helt nyt Nova 145/119-udstillingshus. Glæd dig til at træde indenfor i et skønt sommerhus, omgivet af smuk natur – og helt tæt på Henne Golfklub, hvor du har mulighed for at spille golf hele året rundt. Nyd sommerdagene i det fri under den overdækket terrasse og i læ af træerne på grunden. Nova er vores mest populære sommerhus – og med god grund. Det nybyggede sommerhus på Horsevej har sorte enkeltfagsvinduer og en stor terrasse med overdækning både til syd og vest. Det er ingen hemmelighed, at det danske sommervejr kan være lunefuldt. Men takket være overdækningerne behøver du ikke bekymre dig om sommerregn. Overdækningerne skærmer nemlig for regnen og holder samtidig på varmen, når solen er gået ned. De overdækkede terrasser forlænger på den måde sommerhusets opholdsrum og giver dig og familien flere kvadratmeter, I kan nyde – hele året rundt. I sommerhuset er vi sammen – og nyder nærværet. Nova-sommerhuset har loft til kip og er indrettet med et stort fællesrum med en hyggelig alkove og hems. Fra køkkenet har du direkte udgang til terrassen. Dertil kommer hele 8 sovepladser + 2 i alkoven og hemsen. De mange sovepladser gør også sommerhuset særdeles velegnet til udlejning. I kan forvente en budgetteret høj lejeindtægt på helt op til kr. 200.000 årligt for 36 ugers udlejning i 2022. Bemærk facadebilledet er et modelfoto, hvilket betyder, at omgivelserne samt møbler på billedet kan afvige fra ejendommens faktuelle placering og møblement. Kontakt projektsalgs- og byggerådgiver: Jesper Termansen M: 40 17 04 12 E-mail: jte@planethuse.dk; Sommerhus, Planet Huse, …