Beskrivelse
Løbende moderniseret villa i Ny Højen
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/6 – klik på billede –
I den hyggelige by Ny Højen finder du denne skønne villa, som har gennemgået en omfattende modernisering fra 2003 og fremefter indvendigt såvel som udvendigt. Her har man i moderniseringen haft fokus på løsninger med respekt for husets sjæl og charme bl.a. med dobbelte franske døre imellem stue og alrum.
Boligen er roligt beliggende med en ugeneret og opvokset baghave med et skønt kig til de bagvedliggende marker og det smukt bugtende landskab. I det hyggelige bysamfund Ny Højen finder man bl.a. indkøbsmulighed, daginstitution, skole, multihal med et væld af fritidsaktiviteter og indenfor få minutters kørsel kan man nå til Vejle midtby samt motorvejsnettet. Nærmiljøet er præget af et godt sammenhold og flere børnefamilier samt unge tilflyttere.
Boligen fremstår med flot tegltag samt vedligeholdelsesvenlige træ/alu-vinduer fra ca. 2003/04. Indvendigt fremstår boligen pæn og absolut indflytningsklar med en veludnyttet planløsning uden spildplads, som består af:
– Stort åbent køkkenalrum med plads til det store spisebord
– Flot Kvik-køkken fra 2017, hvor sælger har opgraderet med ekstra skabe i 2020
– Hyggelig stor stue, som er tilbygget i 2003/04
– 2 badeværelser på henholdsvis stueplan og 1. sal
– Stort soveværelse med mulighed for opdeling og etablering af 2 værelser
– Stort børneværelse
– Praktisk bryggers med god plads til vaskefaciliteter og garderobe
– Entré med fordeling til 1.salen og kartoffelkælder til opbevaring af evt. vin
– Teknikrum med gasfyr fra ca. 2013
Udenfor venter en dejlig stor flisebelagt terrasse og en skøn have, som er anlagt så den er nem at holde, hvor der er plads til afslapning og sociale sammenkomster med familie og venner. Endvidere får du isoleret værkstedsbygning med port.
Samlet set en skøn bolig, lige til at rykke ind i. Så hold dig ikke tilbage for at høre mere om denne charmerende villa!…