Beskrivelse
LÆKKER TOTALRENOVERET 1 PLANS VILLA I BENLØSE – SKAL SES!
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/12 – klik på billede –
Huset er billigt at opvarme med varmeforbrug på 5.600,- årligt jf. energimærke A2010 da huset er totalrenoveret indvendigt i 2020 med BR20 isolering i top og bund samt efterisolering af ydervægge. Alle vinduer og døre er udskiftet til nye 3 lags lavenergivinduer/døre og huset har gennemgående gulv med gulvvarme tilsluttet ny luft-til-vand varmepumpe samt afkalkningsanlæg.
Husets planløsning byder på et stort åbent alrum med køkken, spisestue og dagligstue. Alrummet har direkte udgang til overdækket terrasse og have hvor sommeren kan nydes. Derudover er der entre, badeværelse samt 3 gode værelser, hvor det ene har dobbeltdør med udgang til haven.
Huset har ved renovation fået udskiftet samtligt elledninger, kloakrør, vandrør og vandledning til skel samt lavet radonspærre, indskudt fibernet og klargjort til separation af regnvand og spildevand.
Huset ligger vægt på vedligeholdelsesfri materialer således tidsforbrug på vedligeholdelsen er minimal.
Omkring huset ligger original udestue, carport og skur som ikke er renoveret samt forhave som ikke har fået plantet græs siden nedlægning af kloak/vand. God åben baghave. Huset udearealer åbner op for at du kan sætte dit helt eget præg.
Villaen er beliggende i attraktivt børnevenligt og etableret villakvarter i Benløse. I nærområdet finder man skole, gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner, idrætsanlæg m.v.. Der er ca. 2 km til Ringsted centrum. Gode bybusforbindelser til Ringsted Centrum og stationen, hvorfra der er gode togforbindelser til bl.a. København og Odense. Kun ca. 40 min. kørsel til København. Kort afstand til motorvejsafkørsel, ligeledes mod København og Fyn/Jylland…