Beskrivelse
Enestående landsted med egen sø
Velkommen til Horstved Skov 5 – et enestående landsted, der byder på en oplevelse af ro, natur og luksus. Denne charmerende landejendom byder på en fantastisk og helt ugeneret beliggenhed, der indbyder til fred og privatliv.Med en grund på imponerende 2,7 hektar har du rig mulighed for at udforske og nyde den omkringliggende natur.Ejendommen er oplagt for jagtelskere, idet der er mulighed for jagt på egen grund, ligesom den også vil være velegnet til f.eks. den selvstændige håndværker eller børnefamilien, som har brug for plads både inde og ude. Der har tidligere været hundekennel, og hundegårde kan genetableres.Den 2,7 ha. store grund har egen sø, som både giver en unik udsigt og bidrager yderligere til den fantastiske natur. På grunden er 0,6 ha. tættest på boligen pålagt fredskovspligt, men resten kan anvendes til almindelig skovdrift eller andet. Det har tidligere været dyrket juletræer.Stuehuset er fra 1977 og byder på 190 m2 bolig.I stueplan får du et fint bryggers, rummeligt spisekøkken, et stort alrum/spisestue, 3 gode værelser og et badeværelse. Fra spisestuen er der også udgang til en mindre udestue.På 1. sal er der en stor stue, med udgang til altan, og et stort soveværelse med walk-in og eget badeværelse med kar.Herudover byder ejendommen på fine udhusbygninger, hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsesmulighederne. Her er rigeligt plads til garage, værksted, hobbyrum og meget mere.Ejendommen er beliggende få minutters kørsel fra motortrafikvejen ind mod Aarhus, som gør, at du på ca. 30 minutter kan komme til både Aarhus såvel som Grenaa.Søger du en unik ejendom, som byder på imponerende naturoplevelser, og er beliggende helt ugeneret? Så skal du bestille en fremvisning af Horstved Skov 5.Nybolig Jeppesen & Sørensen byder velkommen….