Beskrivelse
Klassisk byvilla på skøn kuperet grund
I hjertet af Give, højt hævet over byen ligger Hospitalsgade. Et bynært kvarter, med mange klassiske og flotte byvillaer fra 30-40erne. Villaen som her skal sælges, er ingen undtagelse. En smuk rødstensvilla med valmet tag, gesimser og hvide frederiksbergvinduer opført i 1930.Villaen har en spændende og kuperet grund og man bor få minutters gang fra midtbyen, plus korte afstande til både indkøb, skole, sportstilbud mv. Grunden er på ialt 1969 m² og er anlagt i flere forbundne niveauer. Forhaven ved vejen, der ligger under villaen og jo nærmere du kommer huset, jo højere kommer man op og får kig ud over vejen. Ved huset er der på sydsiden en netop nyanlagt terrasse. Mens der længere nede i forhaven er en træterrasse. Bag huset, i niveau med huset, er der en fin overdækket terrasse/gårdhave, hvorefter haven skråner opad til et større plateau med græsplæne, drivhus og mere terrasse, som kan nydes helt indtil solen går ned. Her er en flot udsigt fra og en hyggelig fornemmelse af byen og omgivelserne man er i.Indenfor er villaen meget indbydende og velholdt, hvor her er taget hensyn til husets charme og byggestil. Den løbende renovering i huset, er lavet med øje for detaljer og udtryk. Begge etager i villaen har fået en større modernisering fra 2008 til 2012. I stueplan er der etableret et lyst og åbent køkken med ovenlys, dobbelte terrassedøre og med nye gulve og gulvvarme der fortsætter gennem husets hall og to stuer. Mens der på 1. sal ligeledes er lagt nye gulve, så er lofter, vægge og indvendige døre også udskiftet. 1 sal er lys og luftig, og der er lavet funktionelle løsninger med dobbelte glasdøre til et af de tre værelser, hvilket giver en meget mere åben og lys etage, hvor repos også kan udnyttes til hjemmearbejdsplads, reoler eller anden opbevaring. I stueplan er der gæstetoilet, mens der på 1. sal er lavet et lyst og lækkert badeværelse med bruser. Her er der gulvvarme og klinker på gulvet og på væggene i bruseren. Villaen har to indgange, dels via den smukke hall hvor trappen til 1. sal er, eller gennem husets bryggers. Fra både køkken og bryggers, har man terrassedøre mod øst, og til den overdækkede terrasse samt mod haven….