Beskrivelse
187 kvm. fuldmuret kvalitetsbolig med hele 5 værelser + 54 kvm fuldmuret dobbeltgarage som også indeholder 2 isolerede disp. rum.Derudover 25 kvm udhus samt et nyere (2018) flisebelagt luksus drivhus på 14,5 kvm.Stor grund på 1039 kvm., med flere gårdhavemiljøer og terrasser.Mere end 350 kvm fliser og flere terrasser hele vejen rundt om huser – samt stor græsplæne og smukke roser, og træer som skaber et dejligt miljø. Der er fjernvarme / gulvvarme i hele huset. Herudover en HETA brændeovn fra 2008, som ikke er brugt ret meget. Her er loft til kip i køkken-alrum og stue. I køkken-alrummet med Velux ovenlysvinduer. Værelser og stue er med træbelagte gulve – resten af huset er belagt med flotte vedligeholdelses lette fliser.Huset, som er fuldmuret både ind- og udvendigt, indeholder 187 kvm. fordelt som følger:Indgang til entre og et dejligt stort bryggers med masser af skabs- og bordplads. Fra bryggers er der adgang til et skønt viktualierum.Fra entreen går man videre til et hyggeligt og lidt skævt gangareal, hvor der er adgang til husets første 2 værelser og et badeværelse. Fra gangen går man videre ind i et virkeligt skønt og stort køkken-alrum med over 4,5 meter op til spidsen af loftet og Velux ovenlysvinduer. Her er plads til både gæster og leg. Køkken og badeværelser er moderniseret i 2020. Køkken-alrum, stue, bryggers, entre og gangarealer er nymalede i 2022. HUSET ER ET IKKKE RYGER HUS.Fra køkken-alrum er der adgang til den dejligste 60 kvm. store gårdhave, som vender mod syd. Her er virkelig god plads til hygge og gæster om sommeren. I forlængelse af køkken-alrummet går du ind i en 30 kvm. stor stue – også med loft til kip og et fantastisk lysindfald med store vinduespartier fra alle sider. For enden af stuen med vinduer til kip. Her er også lagt et helt nyt ege plank trægulv i juni 2022.Fra køkken-alrum går man også videre til husets anden værelsesafdeling som indeholder yderligere 2 værelser samt et stort soveværelse med direkte adgang til husets andet badeværelse. Fra det ene værelse og soveværelset er der adgang til en dejlig morgenterrasse, som vender mod øst/syd.Der er yderligere 2 store flisebelagte terrasseområder, som vender mod sydvest og vest. Den ene i forbindelse med drivhuset, som skaber et utroligt hyggeligt miljø. Her kan udesæsonen forlænges både i foråret og efteråret.Alt i alt en super lækker og velholdt villa med god plads til familien og gæster – både inde og ude.En sjældent udbudt type villa i Langå, som absolut fortjener at blive fremvist.Langå har en smuk natur, Gudenåen, sø og skov. Her er skole, børnehaver, dagligvareforretninger, bager, slagter, apotek med flere. Her er også et rigtig godt foreningsliv.TAG MED TOGET TIL ÅRHUS PÅ KUN 30 MIN….