Beskrivelse
Velindrettet villa i Ørslev
Høstvej 12 ligger på en lukket vej, og her finder I plads til hele familien. Når I ankommer til adressen, bliver I budt velkommen af en flot ejendom opført i klassiske gule mursten med sorte vinduer og døre, som skaber en flot kontrast hertil. Bilen kan I parkere i den tilhørende carport, og indenfor får I glæde af 226 etagemeter fordelt på en stueetage og en kælder med mange muligheder, ligesom hjemmet har en god indretning med et dejligt stort køkken-alrum samt en fin værelsesopdeling.Køkkenet har et moderne udtryk og består af lyse skabselementer med grebsfrie fronter, og der er køkkenø samt plads til spisebord for enden. I åben forbindelse herfra finder I dagligstuen, som udover sit fine lysindfald fra det brede og vestvendte vinduesparti, også let kan indrettes med en sofagruppe, som I kan samles i.Værelsesafdelingen ligger i den sydlige ende af huset, og her finder I tre værelser, der kan danne rammer om soveværelser til store såvel som små, og fra det største også er egen terrassedør. Stueetagen har herudover to badeværelser samt et gangareal i forbindelse med køkkenet.Kælderen har to disponible rum, der kan indrettes til mange forskellige formål samt et bryggers til vasketøjet.Fra stuen træder I direkte ud på en vestvendt og delvist overdækket terrasse med plads til havebord og grill. Haven er overskuelig at vedligeholde i dagligdagen med græsplæne og enkel beplantning, og der er også endnu en terrasse, der vender mod syd, og som I tilgår fra det ene soveværelse.Med adresse her vil I kunne gå til skole og daginstitution, og dagligvareindkøbene blot er en kilometer fra boligen. Der er busforbindelse tæt på, og efter få minutter i egen bil kan I være på Sydmotorvejen….