Hovedgaden 12, 4350 Ugerløse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Med hele 219 kvadratmeter er denne ejendom i Ugerløse et oplagt valg for den pladskrævende familie – og foruden boligarealet er der ovenikøbet en mindre kælder og et stort udhus. Her er tale om en villa, som trænger til en kærlig hånd og en opdatering, men der er som nævnt rigtig mange kvadratmeter at sætte boligidéerne fri på. Det gedigne hus er fra 1922, og det er opført i halvandet plan. Ejendommen fremstår i klassiske røde sten med hvide vinduesrammer og halvvalmet tag. Boligens stueplan byder blandt andet på et spisekøkken og en stor opholdsstue, der har mønstret gulv i en varm naturnuance. Fra opholdsstuen er der adgang til en lys udestue, som vender mod sydvest. To af hjemmets værelser findes ligeledes på denne etage, og i det ene er der både brændeovn og dobbeltdør ud til haven. Stueplanet afrundes af et badeværelse og et bryggers samt en entré. Førstesalen føjer yderligere fire værelser og et toilet til planløsningen. Et af værelserne heroppe er meget stort, så her kan med fordel indrettes et dejligt forældresoveværelse. En praktisk overdækning sørger for tørskoet forbindelse mellem boligen og udhuset. Dette indeholder et grovkøkken, et par opmagasineringsrum og tre disponible rum, som giver bonusplads til værksteds- og hobbysysler. Haven omkranses af hæk og frodige buske, og den er anlagt med græsplæne og en terrasse, som får eftermiddags- og aftensol. Bagerst i haven er der endvidere et haveskur og et drivhus. Som adressen antyder, kan I se frem til en god beliggenhed midt i den hyggelige landsby – så der er kort afstand til såvel brugsen som skolen og børnehuset samt til byens friluftsbad. Ugerløse ligger i øvrigt centralt placeret i forhold til større byer, og der er eksempelvis under 20 minutters kørsel til både Sorø og Holbæk….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hovedgaden 12 , 4350 Ugerløse895.000 kr.3.807 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.401 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 219 ㎡Grund: 759 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1922Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-16 check den her