Beskrivelse
Ejendommen her på Hovedgaden 34 i Horslunde byder på god plads både indenfor og ude. Som vejnavnet indikerer, er adressen ganske central, men du bor alligevel godt tilbagetrukket og dermed ugeneret og privat.Den centrale beliggenhed betyder, at du inden for en radius på blot én kilometer finder alle Horslundes fine tilbud. Du kan således gå eller cykle til de fleste af hverdagens praktiske indslag. Nærmest ligger privatskolen. Børneinstitution og busstoppested er også ganske tæt på. Det samme gælder for DagliBrugsen, købmanden og frisøren samt Danmarks bedste bager. Endvidere er der folkeskolen med gode indendørs som udendørs idrætsfaciliteter.Ejendommen kan dateres tilbage til 1931 og byder på et registreret boligareal på 148 m2 samt yderligere 49 m2 udestue tilbygning. Det samlede udhus- og garageareal er på 74 m2, og endelig er også grundarealet ganske gavmildt med de hele 3.553 m2, som fordeler sig over fire sammenhængende matrikler.Den velholdte og velindrettede villa har i stueplan et stort opholdsafsnit, hvor et spisekøkken og en meget rummelig stue ligger i forlængelse af hinanden. Fra stuen er der videre udgang til en sydvendt terrasse i den store have.I stueplan får du tillige to værelser, og i en sidefløj ligger et stort badeværelse, et bryggers og to gode disponible rum.Førstesalen er indrettet med to værelser og en repos, der kan anvendes til opbevaring, hjemmekontor eller måske som lege- og TV- zone for børnene.Udenfor er der som nævnt meget god plads på den store grund. Det betyder, at der er masser af plads på plænen til leg og aktiviteter. Der er også masser af plads på terrassen til hyggelige dage og aftener i solen. Nydeligt anlagte bede sørger for noget rart at kigge på, og forrest på grunden er der også sørget for god plads til parkering og aktiviteter, som kræver lidt ekstra albuerum.Kontakt os for en nærmere præsentation….