Beskrivelse
Hovedgaden 39, 5932 Humble
Fin enkel villa i god arkitektur, bygget i gulrøde sten med dekorationer af røde sten. Taget er fornyet med belægning af røde betontagsten i 1999.
De relativt få kvadratmeter er rigtig godt udnyttet med 2 pæne stuer i stueetagen, og med ialt 3 værelser og toilet i tagetagen og bad i sidebygning.
Villaen ligger midt i Humble by på Hovedgaden, tæt på alle faciliteter. I Humble har man bevaret de nære ting som f.eks. skole (0. til 6. klassetrin), børnepasning, idrætshal og boldbane, musikefterskole, DagligBrugs og Spar købmand, bager, restauranter i nærheden, frisør og håndværkere. Kun nogle få kilometers kørsel til Langelands mest kendte strande ved hhv. Hesselbjerg og Ristinge. Kort afstand til mange seværdigheder, hvor Langelandsfortet er mest kendt, men også De vilde heste, og naturen omkring er værd at se nærmere på.
Den kønne villa indeholder: Entre/hall med trappe til tagetagen, og nedgang til lille viktualiekælder. Opholdsstue mod gaden. Spisestue med udgang til terasse sydvest. Køkken med spisepads. Bryggers/vaskerum, adgang til baderum. Stort udhus/depotrum med varmeinstallation. Tagetagen: Stort soveværelse/ekstra stue. 2 værelser. Toiletrum med håndvask. Overkommelig have og stor carport.
Et fint begynderhus f.eks. til den lille nystartede familie som søger et billigt sted at bo, eller f.eks. køb til udlejning som helårs- eller fritidshus, som der er tilladelse til….