Beskrivelse
Spændende ejendom med et hav af muligheder i Søllested
Naturskønne Lolland byder på lidt af det hele – og hyggelige Søllested er bestemt ikke en undtagelse. Med nøglerne til Hovedgaden 40 bliver I en del af byens velfungerende lokalsamfund, hvor der året rundt er masser af aktiviteter. Alt sammen på en planløsning med flot plads og god indretning. Velkommen til! Den nydelige rødstensvilla tager imod jer og lukker jer ind i en rummelig entré med flot plads til at komme af med overtøjet, før I bevæger jer ind i etagens 3 skønne stuer. Rummene fremstår lyse og rummelige med flot plads til at indrette alt fra spisestuen, som vennerne kan samles om til en lækker middag, til hjemmebiblioteket og opholdsstuen med plads til afslapning. Køkkenet fremstår tidløst og velholdt med mørke fronter og lyse bordplader samt plads til en mindre spiseplads. Herfra har I også udgang til den solrige træterrasse og den hyggelige have med masser af stemning, mens endnu et hyggeligt udeområde gemmer sig på den anden side af det anvendelige udhus. Stueplan byder desuden på et rummeligt badeværelse med brus og vaskefaciliteter samt et fint gæstetoilet. På 1. salen fører en repos jer ind på hele 3 gode værelser samt endnu en rummelig stue, der sikrer jer et hav af anvendelsesmuligheder. Her bliver plads på ingen måder en mangelvare! Her i Søllested klares hverdagens indkøb i byens store supermarked eller i gårdsbutikken på Søllestedgård Gods, der sælger udelukkende biodynamiske grøntsager – og godset er ovenikøbet et af Lollands fineste spisesteder. Byen byder desuden på pizzarier, kro samt Lollands eneste biograf, og International gastronomisk Højskole er netop ved at etablere sig i en tidligere højskole i byen. Søllested er en stationsby med halvtimesdrift 10 minutters gang fra huset, mens I har blot 10 minutter i bil og tog til Nakskov. Fremvisningen er kun få klik væk!; …