Beskrivelse
Bo i hjertet af Tinglev by med dette hus hvor du har 220 m² under tag
Familievilla med central beliggenhed i Tinglev.
Beliggende i hjertet af Tinglev by finder du denne regulære familievilla rummende 220 m² under tag. Fra boligen vil du få gåafstand til skole, børnehave og busholdeplads. Boligen har over de seneste år gennemgået en positiv modernisering, således denne fremstår lys og venlig.
Du træder ind i en entre, som er renoveret i ca. 2014 med microcementgulv, gipsloft med spots og skydeskabsvæg. Lyst køkken med lyse fronter fra ca. 2022, med microcementgulv og gipsloft med spots. Dagligstue med egetræsparket. Spisestue (reg. som 21 m² udestue) fra ca. 2011 med pergogulv, gipsloft og udgang til have og terrasse.
På 1.salen finder du repos med laminatgulv og lysnet listeloft. Soveværelse og 2 værelser med laminatgulv, samt badeværelse renoveret i ca. 2016 med klinkegulv, lysnet listelfoft, bruser og væghængt toilet.
Kælderen er på 61 m² og fremstår med 4 gode disponible rum. Det ene som gennemgangsrum/kontor med sort klinkegulv og hvidt gipsloft. Fyrrum med Milton luft/vand varmepumpe fra ca. 2022, klinkegulv, troldtekt loft, toilet, vask og forberedt til bruser.
Haven fremstår dejlig lukket og med høj hæk. God vestvendt terrasse, hvor der vil kunne tilbringes mange dejlige sommeraftener. Indkørsel med belægningssten og adgang til 40 m² garage….