Beskrivelse
Dejlig stor & centralt beliggende lejlighed med elevator lige midt i Glostrup. Lejligheden er en god 4 værelses på hele 135 m2, beliggende i en flot vedligeholdt ejendom ved siden af Glostrup kirke og det skønne område der omkranser den. Indkøb har du rundt om hjørnet, og busserne kører direkte til Glostrup Shoppingcenter og til stationen.Indretning: Lejligheden har en god fordelingsentré med stort opbevaringsrum og et flot nyere køkken (mulighed for at åbne delvist). Du finder et børneværelse/kontor, et nydeligt og meget rummeligt soveværelse vendt mod gården og villakvarteret. Badeværelset er i den helt rigtige størrelse og har en stor bruseniche, hvide klinker og terrazzogulv. I de 2 lyse og skønne stuer har du god plads til det hele og en charmerende udsigt til rådhusparkens store flotte træer og grønne område. Der er stor sydvendt altan på over 10 meter som løber langs begge stuer!En god lejlighed, der egner sig til mange aldre, da der er tæt på indkøb, såsom Netto i naboejendommen og Glostrup Shoppingcenteret,og du er tæt på stationen. Ejendommen har elevator så det er let at få indkøbene bragt op og endvidere gode parkeringsforhold….