Beskrivelse
Velholdt 1-plans villa på god beliggenhed i Elev
Vi har nu fornøjelsen af at byde jer velkommen indenfor på Højvej 8 – som er beliggende på god placering i eftertragtede Elev. Fra ejendommen har I en fantastisk udsigt til grønne arealer. Ejendommen er opført i 1964 i gule sten og fremstår velholdt. I bydes velkommen i entré med videre adgang til køkken/alrum med god spiseplads. Fordelingsgangen leder jer videre til to gode værelser, hvoraf det ene værelse er med indbygningsskabe. Hertil lyst badeværelse med hvidt inventar og bruseniche. Husets absolutte hjerterum er den store, rummelige stue hvor hele familien kan samles. Stuens store vinduespartier bidrager til et skønt lysindfald, ligesom man herfra kan nyde den gode udsigt. For enden af stuen har I yderligere et ekstra rum, som med fordel vil kunne anvendes til kontor, ekstra opbevaring eller sågar en gæsteentré. Kælderen rummer 3 disponible rum samt yderligere et stort rum, som af nuværende ejer benyttes som vaskerum. Der er separat indgang til kælderen, så denne har et hav af anvendelsesmuligheder. Fra stuen er direkte udgang til husets flisebelagte terrasse, hvor I kan følge solens bane dagen igennem. Her kan I nyde tilværelsen og den skønne udsigt til boldbaner og det åbne landskab. Haven er et kapitel for sig – med masser af flotte planter, blomster, træer og bede. I kan ligeledes glæde jer til at smage pærer fra jeres eget pæretræ. Haven er omkranset af en hæk, der sikrer ugenerede og private omgivelser. Til huset hører drivhus samt garage. Med en beliggenhed på Høvej 8 får I kort afstand til indkøb, daginstitutioner, skole og idrætsfaciliteter. Der er stisystemer hele vejen til Letbanen, ligesom der er gode offentlige transportmuligheder fra adressen. Pendleren kan samtidig få glæde af den nemme tilgang til motorvejsnettet. Vi glæder os til at byde jer indenfor!…