Beskrivelse
Charmerende villa med idyllisk beliggenhed i Høve
Glæd jer til at flytte ind i denne nydelige villa, der er placeret i smukke omgivelser i Høve. Her overtager I nøglerne til et hjem på 101 m2, som fordeler sig over halvandet plan, mens der udenfor er en velbeplantet have.Jeres kommende hjem præsenterer sig nydeligt med hvidmalet facade og rødt tegltag. Ejendommen er nænsomt renoveret i løbet af de seneste fire år, hvor der blandt andet er udskiftet vinduer og tag samt lavet el og vvs.Indenfor bliver I mødt af flere vinduespartier, der gavmildt lader solens stråler strømme ind og skaber en yderst behagelig atmosfære. Entréen åbner direkte op til det samlede opholdsrum med køkken og stue ud i ét, hvor I får plads til at være i hinandens selskab på tværs af forskellige aktiviteter. Herinde er gulvene malet med epoxy, og køkkenets elementer har en nydelig, dueblå nuance, som toppes af en træbordplade. Derudover er det også værd at bemærke den stemningsskabende brændeovn. Endelig afrundes denne etage af et brusebadeværelse, et disponibelt rum samt et hyggeligt orangeri.Videre leder trappen jer op til førstesalen, hvor der venter jer en stue, som kan arrangeres efter jeres behov. Herfra er der adgang til husets to værelser, der begge har fornuftige og brugbare størrelser.Udenfor bruges de solrige timer på den fantastiske træterrasse, der er orienteret mod sydvest. Her tilbringes de lune dage, og yderligere er der i haven både bærbuske, blommetræer, pæretræer og æbletræer, der er podet med tre til fem forskellige sorter. Endelig er det også værd at fremhæve den dejlige udsigt til de åbne marker, der omkranser jer.I bliver bosat på Høvevej 6, og I kan se frem til at blive omgivet af naturen, mens hverdagens gøremål i form af skole, daginstitution og indkøb nås i en radius af cirka tre kilometer….