Hovmarken 33, 5540 Ullerslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velfungerende etplansvilla med ugeneret have og dejlig markudsigt

Åbent hus med tilmeldingskrav 14/8 – klik på billede –

Ligefrem at udstyre en villa med sindsro er en byggeteknisk umulighed, men man kommer til gengæld langt med den rigtige beliggenhed. I får derfor ikke kun en pæn og velfungerende villa på Hovmarken 33 i Skellerup.
Lige så vigtig er den skønne udsigt over de åbne, østfynske marklandskaber, som kan nydes både inde fra boligen og fra den ugenerede have.

Skellerup er ingen storby, så her kan I lægge øre til alle de lyde, som byliv og trafikstøj normalt overdøver. Små sangfugle indtager kviste og luftrum, mens rådyr og andet vildt trives på vidderne. Byen ligger fornuftigt i forhold til Ullerslev, Nyborg, Langeskov og Odense, men området er især kendetegnet ved sine skove, gamle egnsgårde og charmerende bondehuse. I kan se toppen af det gamle elmetræ på Degnshøj, og få minutters gang fra boligen står I selv på den gamle høj og skimter ud over landskabet.

Det er kort sagt charmen, der er i højsædet på Hovmarken 33. Men sikkert fastspændt på passagersædet finder I til gengæld masser af praktik og funktionalitet. Ejendommen blev bygget i 1987 med changerende rødstensfacader og valmtag, mens den tilhørende carport kom til i 2002. Carporten tæller hele 48 m2, og den rummelige bonusbygning efterlader dermed fin plads til lidt af hvert.

Indadtil byder boligen på fornuftige opdateringer af både inventar og planløsning, så I kan glæde jer til en pæn og moderne villa i den familievenlige ende af spektret. I får tre værelser, og det ene har direkte adgang til ét af boligens to badeværelser, som desuden begge har indlagt gulvvarme.

I får naturligvis et godt bryggers, mens en betragtelig del af det normerede boligareal på 129 m2 er tildelt opholdsrummene. Disse består af et veldisponeret køkken-alrum, som byder på kogeø og et fint, naturligt lysindfald fra syd, og den hyggelige stue halser bestemt ikke efter. Via stuen finder I også villaens hemmelige våben – nemlig den skønne udestue med indlagt gulvvarme, som giver jer 18 gode ekstrakvadratmeter i flot, helårsanvendelig boligkvalitet.

Det behøver ikke være besværligt at være villaejer, og selvom I får en stor grund på 1.434 m2, bliver havearbejdet aldrig et evighedsprojekt. Terrasserne er nemme, plænen og den stedsegrønne beplantning passer næsten sig selv, og derudover er der god parkeringsplads til gæster, campingvogn og trailer.

Kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hovmarken 33, 5540 Ullerslev1.750.000 kr.12.821 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.179 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 129 ㎡Grund: 1434 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1987