Beskrivelse
Lækker bolig i høj kvalitet og udsøgte materialer i det nordlige Viborg
Denne bolig udstråler selvtillid og der er drysset en god håndfuld lækkerhed ud over det hele, for her er intet tilfældigt valgt, og kun de bedste materialer har fundet vej til denne bolig. Denne lækre villa ligger i et populært område i det nordlige Viborg, hvor der er stille og roligt. Her har man alt, hvad man skal bruge, og der er under 10 min. gang til vuggestuen og børnehaven, og kun 5 minutters gang til Nørresø. Derudover har det nære miljø indkøbsmuligheder og en flot natur med både gode vandre- og løberuter samt mountainbike spor m.v. Alt dette får man, men man får også kun en kort tur til midtbyens puls, så der er ikke noget at sige til, at området er yderst populært.Den fuldmurede villa er opført i 2019 og her er der smukke detaljer i hårdt træ og kobber, og ude er der etableret lækre terrasseområder, der er delvist overdækkede og hvor man altid kan finde sol, skygge og læ, da boligen ligger helt perfekt for solens bane på himlen. Inden for står de gode materialer også i kø for at blive set, og her må vi overgive os til det virkelig smukke snedkerkøkken i massivt egetræ med en rustfri bordplade. Elementerne er løftet fra gulvet, hvilket giver køkkenet et let udtryk, og her kan man stå og holde øje med legende børn eller underholde gæster, der kan opholde sig i det hyggelige alrum, eller i den dejlige opholdsstue med de store vinduer, der lader lyset strømme ind, ligesom akustikloftet sørger for en behagelig akustik. Her er ligeledes isat et ovenlysvindue, hvilket der også er isat i gangen. Her ligger de 3 børneværelser, et badeværelse og et forældresoveværelse med eget badeværelse med bruseniche.Uderummet består primært af den store terrasse, der smelter sammen med boligen i løbet af sommeren. Her kan man sidde når man kommer hjem fra arbejde, når der skal spises eller når man vil slappe af og nyde solen, for det er der tid til i denne bolig, da vedligeholdelsesgraden er lav.Til boligen hører en carport med et isoleret skur. Et helt og aldeles oplagt valg af bolig til den kræsne familie…