Hugvej 5, 6990 Ulfborg

Vedersø, hugvej 5 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Unik 4-længet, stråtækt klitgård i dejlige omgivelser!

Unik 4-længet, stråtækt klitgård beliggende ganske kort fra Vesterhavet og Vedersø Klit, men dog i rolige og betagende omgivelser, hvorfra solnedgangen over klitterne kan nydes i fulde drag.

Omgivelserne omkring ejendommen er anlagt med mange terrasser og hyggekroge, så man kan altid finde et egnet sted til at nyde et glas kold rosé eller en kop kaffe med bevistheden om, at digterpræsten Kaj Munk ofte har besøgt ejendommen gennem sit nære venskab med tidligere ejere. De 19.997 m2 grund er i øvrigt en flot naturgrund med såvel bevoksning som åbne græsarealer, som i dag anvendes delvis til autocamper overnatning.

Denne skønne ejendom er af nuværende ejere i perioden efter 1998 blevet gennemgribende, men dog nænsomt renoveret, og ejerens baggrund som selvstændig arkitekt gennem mere end 20 år fornægter sig ikke. Hver en (munke)sten er bogstaveligt talt vendt, men ejendommen er bevaret i den oprindelige stil – blot med moderne bekvemmeligheder, herunder gulvvarme i hele beboelsen. Ejendommen er registreret som helårsbeboelse, men kan også ændres til fritidsbolig.

I husets bryggersindgang støder man første gang på mødet mellem sjælen fra den gamle klitgård og den gennemtænkte genopførelse. Her er plads til vaskesøjle og bordpladen med vask er støbt på stedet i beton. Garageporten er udført som en gammel vognport og i tilknytning hertil er der blevet plads til såvel depotrum som værksted. De massive, hvide fyldningdøre i hele huset er med de stilfulde Arne Jacobsen dørgreb i messing og man støder første gang på dørene, når man bevæger sig fra bryggers og videre ind i beboelsen.

Beboelsen består af 224 m2 og er indrettet med to gode værelser, med mulighed for at indrette yderligere to værelser. Desuden er her køkken/alrum bl.a. med flot granitbordplade. Den hyggelige stue, hvor der også er udgang til den lukkede gårdhave, har naturligvis en brændeovn, som fordeler varmen godt mellem opholdsrummene. De to badeværelser er begge med stort bruserum.

Den store og rummelige spisestue ligger i direkte forbindelse med udestuen og i forlængelse heraf ligger det, der i dag er indrettet som mindestue over den tidligere ejer, Marie, til hvis respektfulde minde ejendommen er restaureret. Her i mindestuen vil der kunne etableres ekstra værelser. Loftrummene over store dele af beboelsen er udnyttet til særdeles veldisponible rum.

Den oprindelige vognport ind til gårdspladsen er blevet erstattet af en arkitektonisk perle af en udestue, som binder længerne sammen og skaber en helt unik, pigstensbelagt gårdhave. Gangbroen over udestuen giver en helt særlig udsigt over klitrækkerne og det karakteristiske sømærke ved Vedersø Klit.

I ejendommens østlige længe er indrettet en ferielejlighed på 33 m2 med egen indgang, køkken og bad. Den nordlige længe består af 185 m2 lade, og da ydermure og tag er opført som beboelsesdelen og der yderligere er ført installationer frem til laden, vil en ny ejer bl.a. kunne indrette yderligere ferielejligheder i denne del.

Ejendommen fik helt fortjent Bevaringsprisen 2016, uddelt af Ringkøbing Bevaringsforening med begrundelsen: En flot og langvarig restaurering og delvis rekonstruktion af en gammel klitgård….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hugvej 5, 6990 Ulfborg4.495.000 kr.18.729 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.030 kr/mdrLandejendomEnergimærke: EStørrelse: 224 ㎡Grund: 19997 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1770

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x