Beskrivelse
Vedligeholdt Espansiva villa af Jørn Utzon
Denne bolig har smukt lysindfald og er beliggende ved Vordingborg I Nyråd lidt sydøst for Vordingborg møder man denne villa. Det er særligt de store glaspartier, lysindfaldene og den enorme loftshøjde, der slår tonen an, mens også den smukke have danner en fornem ramme omkring villaen. Beliggenheden byder på korte afstande til snart sagt alt. Udefra fremstår huset med en facade i henholdsvis gule mursten og afsnit med hvid beklædning. En interessant arkitekturZinktagrenderne er fra 2023, som er udført efter de oprindelige tagrender, og samme år blev taget renoveret med blandt andet udskiftning af inddækninger og aftrækshætter. Når man træder inden døre, fortsætter den formfuldendte oplevelse af arkitekturen. Huset er på tydeligvis indrettet, så lysindfaldene bliver en central del af hjemmet.I midten af boligen ser man et stort opholdsrum, og takket være de brede, høje vinduer og loftet, der er ført til kip, er atmosfæren i særklasse. Brændeovnen understreger hyggen, og i delvis åben forbindelse hermed har man det originale Tectum-køkken.Velproportioneret fra yderst til inderstHele vejen gennem samtlige 165 kvadratmeter genfinder man et tema med synlige dele af tagkonstruktionen og hvide vægge. Det matcher på den måde facadens farveskema, og hvor bryggerset i forlængelse af køkkenet afrunder den ene fløj af huset, så består den anden del af boligen af et egentligt værelsesafsnit. Det indeholder tre regulære værelser, et badeværelse og et disponibelt rum, mens yderligere et badeværelse ved entréen sætter et sidste punktum. I haven er det specielt den store, sydvendte terrasse, som fanger opmærksomheden.Grunden er anlagt, så den er overkommelig at passe og samtidig flot at se på. Det har udmøntet sig i en velvoksen beplantning af mindre træer og større buske. Det afskærmer også komplet mod vejen. Flere steder giver beplantningen plads til, at man kan nyde den fornemme udsigt. Beliggenheden i NyrådDet er på en af områdets bedste placeringer, man finder ejendommen. Lige nord herfra begynder Nymark Skov, og nogenlunde samme distance mod syd er der til Hulemose Sø. I byen er der alt, hvad man har brug for i hverdagen, og det man ikke finder her, kan man med stor sandsynlighed finde i Vordingborg. Det er herudover værd at bemærke, at man kan nå København på omtrent en time.Liebhaver…