Beskrivelse
Velholdt og særdeles velbygget kvalitetssommerhus
Velkommen til Hulvej 28, Ejsingholm, 7830 Vinderup
Sommerhuset er beliggende i et skønt sommerhusområde i anden række til Venø Bugt, hvor der er en god og børnevenlig badestrand. Der er desuden en hyggelig campingplads og gode muligheder for vandsport samt kort afstand til større byer som f.eks. Holstebro, Skive, Struer mfl. Der er indkøb i kort afstand med kun 3 km til Vinderup by.
Et rummeligt og velbygget sommerhus opført i 2008. Ejendommen har et boligareal på hele 111 m² + hems, overdækket terrasse samt 34 m² isoleret multirum/fællesrum med loft til kip. Sommerhuset er beliggende på en 1.070 m² grund med bl.a. beachvolleybane.
I huset er der valgt nogle gode løsninger i form af bl.a. jordvarme, centralstøvsuger, loft til kip – og så er der tilmed gulvvarme i hele huset. Sommerhuset fremstår i velholdt stand og med hyggelig atmosfære.
Indretning: Multirum med billard og bordtennis. Teknikum med god mulighed for opbevaring. Entré med garderobe. 2 gode værelser med hver 2 senge. Tilhørende badeværelse med bruseniche og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Stort, lyst og rummeligt køkken/alrum med vaskeø og i åben forbindelse med stor stue med loft til kip samt udgang til haven og stor træterrasse. Stor og anvendelig hems. Stort badeværelse med bruseniche, sauna og spabad. Stort soveværelse samt værelse, begge med 2 senge.
Der er altså mange sovepladser i huset samt 2 badeværelser, hvilket gør huset ideelt til udlejning eller anvendelse for den store forsamling….