Beskrivelse
SPÆNDENDE VILLA – ATTRAKTIV BELIGGENHED
Velbygget villa med et gedigent materialevalg: Hvidpudset murværk, listetækket paptag samt antracitgrå termovinduer/-døre. Villaen er opført i år 1950, men har indenfor de senere år gennemgået en meget væsentlig ombygning og modernisering. Optræder i 2 plan – stueplan og kælder. Kælderen er delvist frilagt i terræn, og har derfor en sjælden fin nytteværdi.
Villaen er beliggende på en 1012 m2 stor grund med et velanlagt haveanlæg. Haven er fortrinsvist orienteret mod syd, med de fordele dette trivselsmæssigt medfører.
Indretning af stueplan: Entré, 3 værelser, soveværelse, badeværelse samt stor vinkelstue med brændeovn i åbent plan til køkkenafdelingen. Fra stuen er der udgang til stor sydvendt terrasse.
Indretning af kælder: Dobbelt garage med ledhejseporte, bryggers, fordelingsgang, toilet samt 2 disponible rum. Se i øvrigt plantegning og billedmateriale.
Generelt optræder villaen velholdt med god planløsning og er beliggende i et eftertragtet villakvarter i “hjertet” af Holstebro….