Beskrivelse
Spændende ejendom med 190 m2 rådeareal.
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/5 – klik på billede –
Spændende ejendom opført i forhøjet plan og med super god fuld kælder. Ejendommen har nærmest dette spændende bungalow udtryk uden helt at være det. Her bydes på rigtig meget plads nemlig et samlet rådeareal på hele 180 m2 fordelt på stueplan og kælder. Ejendommen er beliggende i super attraktivt villakvarter, hvor såvel daginstitution som Nordskovskolen ligger indenfor få hundrede meter. Der er ligeledes kun få minutter til centrum med stationen, indkøb m.m. Opvarmningen kommer fra Haslev Fjernvarme.
Stueplan er med entre og trappe til kælder, lyst køkken med fin skabsplads, dejlig stor lys opholdsstue, 2 gode værelser samt badeværelse. Kælderen er med vinduer over terræn og derfor dejlig lys. Her er højt til loftet og du finder et godt vaskerum, viktualierum, 2 disponible rum samt en gildesal/ekstra stort rum med mange anvendelsesmuligheder. Derudover endnu et badeværelse.
Haven er med spredt beplantning, stor plæne, flere terrasser, herunder skøn overdækket terrasse samt carport med udhus.
Alt i alt en meget spændende ejendom med mange m2….