Beskrivelse
Idyl med udsigt til mark og skov.
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/4 – klik på billede –
Fantastisk velholdt stor landvilla fra 1971 – beliggende i skønne omgivelser ved Vemmetofte skov og dyrehave og tæt på Vemmetofte Strand. Ejendommen ligger fuldstændig ugenert men alligevel tæt på den lokale købmand og indkøbsmuligheder i Karise, Faxe og St. Heddinge og med gang/cykelsti til Spjellerup Friskole.
Ejendommen er opført i hårdtbrændte gule sten med bindingsværk og fremstår velholdt og passet, ude som inde. Indretningen byder på stor hall/entre med rustikke murstens klinker, som går videre i fordelingsgang til stue med trappe til 1. sal. Separat afdeling med 2 børneværelser (gæsteværelser))og pænt klassisk badeværelse med badekar. Meget stort soveværelse med hyggelig pejs. Pænt badeværelse med brus. Dejligt stort bryggers med masser af bordplads og vask. Det lækre åbne Vordingborg køkken fra 2014 med spisestue og brændeovn er husets midtpunkt. Lysindfaldet er gennemgående og giver en fantastisk udsigt til skoven og over markerne mod horisonten. Fra køkken alrummet udgang til stor syd- og vestvendt træterrasse med udsigt. I forbindelse med køkkenet findes også stort viktualierum. Endelig byder stueetagen på yderligere 2 gode værelser begge med udgang til terrassen. Boligens 1. sal er indrettet med en stor hyggestue med loft til kip endnu en brændeovn samt panorama glasgavl med udsigt til skoven, bare ren hygge. Til huset hører desuden god murstens garage samt carport med fliser.
Den store skønne parklignende naturhave er et kapitel for sig. Den er anlagt med urtehave til selvforsyning masser af frugttræer – og buske, hyggekroge, ildsteder og brostensbelagte stier.
Endvidere findes super hyggeligt anneks med lille værksted og lysthus med køjesenge, norsk hytte, hønsehus, nyt redskabshus samt drivhus.
I 1971 blev de oprindelige bygninger fra 1897 revet ned og nye opført på soklen i dens nuværende form og med genbrug af det flotte oprindelige bindingsværk. I 2014 har husets nuværende ejer gennemført en renovering med bl.a. nyt køkken….