Hvedemarken 123, 6300 Gråsten

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys og indbydende etplansvilla med plads til den store familie – FJERNVARME ER BESTILT, BLIVER ETABLERET I 2023

Denne 186 kvadratmeter store etplansvilla er som skræddersyet til den store familie såvel som jer, der ikke vil gå på kompromis med plads i hverdagen. Med nøglerne til denne bolig får man nemlig hyggelige opholdsrum såvel som mange gode værelser, og beliggenheden må siges at være endnu en af fordelene – huset ligger nemlig for enden af en lille boliglomme til den i forvejen lukkede villavej, og omgivelserne bliver ikke roligere end her. Hoveddøren byder indenfor til et veldisponeret hjem, som har en hyggelig og indbydende atmosfære over sig fra start til slut. Køkken-alrummet ligger som husets omdrejningspunkt, og her er der plads til samvær i en travl hverdag, mens de yngste familiemedlemmer fx læser lektier samtidig med, at aftensmåltidet tilberedes i det pæne og funktionelle køkken, som bl.a. byder på alt i hårde hvidevarer. I rummets indhak er der plads til spiseafdeling, og hjemmets stue ligger ved siden af. Herinde er der god plads til sofamøblement, og den vestvendte karnap giver et sublimt lysindfald samt en fin udsigt til havens grønne arealer.Takket være den gode og funktionelle planløsning, er der mulighed for separat forældre- og børneafdeling. Forældreafdelingen ligger i husets ene ende og består af et soveværelse med eget badeværelse, mens børneafdelingen ligger i den anden ende med endnu et badeværelse samt fire værelser, hvoraf særligt tre af dem har en imponerende størrelse samt hver sin hems, hvilket sikrer hyggelige og brugbare ekstrakvadratmeter. Huset afrundes med et møblerbart gangareal, en entré og et praktisk bryggers med gode opbevaringsmuligheder.Villaen er opført i 1998, og den ligger på en 872 kvadratmeter stor grund. Der er både indkørsel og carport, og derudover får man glæde af en virkelig skøn have med alt lige fra plæne, højbede og drivhus til et stort terrassemiljø, der er orienteret perfekt mod eftermiddags- og aftensolen i vest. Med Rinkenæs som jeres faste base er man sikret en dejlig hverdag tæt på bl.a. Tysk børnehave samt privat tysk skole. Der er også både Børnehuset Rinkenæs og Rinkenæs Skole og SFO. Det tager heller ikke andet end fem minutter bag rattet, før man er fremme i Gråsten, som ligger naturskønt omkranset af fjord og skov. Nyd en kulturel dag med en gåtur omkring Slottet, eller nyd godt af de lokale forretninger og den gode stemning nær vandet. Der er på ejendommen mulighed for at etablere en terrasse, der giver et skønt kig til vandet.Denne villa skal opleves med egne øjne. Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Kontakt os allerede i dag for at blive skrevet op i vores Guldkøberkartotek. Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så kontakt os på mail 6400@mailreal.dk eller på tlf. 74 42 33 44….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hvedemarken 123 , 6300 Gråsten2.699.000 kr.14.190 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.352 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 186 ㎡Grund: 872 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1998