Beskrivelse
Indflytningsklar 2 værelses med flot udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 31/3 – klik på billede –
Blomsterparken er en velholdt ejerforening, centralt i Næstved. Rødstensejendom med store, grønne fællesarealer, som du har dejlig udsigt udover. Der er fra adressen gåafstand til Netto, Rema1000, busforbindelser samt kort cykelafstand både til station og bymidten, hvor du finder hyggelige cafeer, spisesteder og gågader med specialforretninger.
Lejligheden er en af de få 2 værelses som foreningen byder på. Placeringen øverst oppe giver dig både fred og ro samt en ubeskrivelig flot udsigt over byen. Lejligheden fremtræder meget velholdt og indeholder: Rummelig entré med garderobe. Pænt køkken med hvide elementer og med kig over byens tage. Soveværelse, ligeledes med flot udsigt. Badeværelse med bruseniche. Lejlighedens hjerte er en lys og indbydende stue, hvor der er plads både til spisebord og en opholdsafdeling. Udgang til delvis overdækket altan mod syd, og med udsigt til grønne fællesarealer.
Til lejligheden er der et godt kælderrum, vaskerum, cykelkælder samt et stort grønt fællesareal. Der er gratis parkering på foreningens parkeringsplads.
Kan overtages med det samme.
Husdyr – ikke tilladt.
Udlejning – tilladt med godkendelse fra bestyrelsen….