Hvedstrupvej 103, 4000 Roskilde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Landsted nær Roskilde og København

Midt i landlige og naturskønne omgivelser nord for Roskilde ligger denne charmerende landejendom, som er fuld af muligheder. Hovedhuset er fra 1890 og består af en lys og rummelig beboelse, der er forenet med staldbygningen af et integreret orangeri. Hertil hører endnu en stor udbygning med dobbelt garage. I tråd med den veludførte ejendom er haven anlagt som en parklignende prydhave med gammel beplantning. Grunden på godt 14,6 hektar indbyder ligeledes til hestehold, ligesom der er plads til diverse hobbyer og erhverv. Ydermere er ejendommen udstyret med jordvarmeanlæg og solceller.Fredeligt og bekvemtLangstrakte marker kendetegner de nære omgivelser og udgør udsigten til alle sider. Der er kig til Ågerup Mølle, hvilket, udover at være et idyllisk indslag, også vidner om nærheden til landsbyen Ågerup. I Ågerup er der både butikstorv, et aktivt foreningsliv og sportsaktiviteter, og i nabobyen Gundsølille ligger Lindebjergskolen samt Gundsølille Idrætsforening. Dernæst byder Roskilde på fornødenheder af enhver slags, og praktisk er det også, at der er blot 30 minutter i bil til indre København.Udeliv og udbygningerUdover haven består den store grund af opdyrkede marker. Hvis man drømmer om at holde heste, kan markerne med fordel blive til indhegnede folde med løsdrift, og staldbygningen rummer også nemt et par hestebokse. I den anden ende af staldbygningen er der indrettet et kontor, et bryggers og et badeværelse foruden fyrrummet. Med en dobbelt garage og store loftsrum i begge udbygninger er der i det hele taget mange udfoldelsesmuligheder.Haven kommer til sin fulde ret om sommeren, hvor et mangfoldigt planteliv af blomsterbuske, frugttræer og opvoksede løvtræer springer ud. Der er hæk omkring en sydvendt terrasse, og bygningerne omkranser en stemningsfuld gårdhave. Orangeriet forlænger sommersæsonen i begge ender og giver rig mulighed for at dyrke et væld af planter samt afholde sociale arrangementer året rundt.Lyst, velholdt og fuld af sjælStuehuset er velholdt, og samtidig er sjælfulde detaljer bevaret. I 2019 blev vinduerne udskiftet, mens taget er fra 2021. Jordvarmeanlægget blev installeret i 2022. Der er fine forhold i boligen, omend den kan have gavn af enkelte opdateringer. Sollyset strømmer ind i den store stue, der vender mod vest, og således kan man gennem dannebrogsvinduerne opleve et frit udsyn over markerne i retning af solnedgangen. Brændeovnen beriger stemningen i aftentimerne. Et pænt landkøkken ligger i tilknytning til stuen, og derudover er der et regulært værelse og et badeværelse i stueetagen. Førstesalen er afsat til yderligere to værelser, hvor loftet går til kip og løfter sløret for bjælkekonstruktionen.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hvedstrupvej 103 , 4000 Roskilde7.995.000 kr.40.379 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.034 kr/mdrLandejendomEnergimærke: A2010Størrelse: 184 ㎡Grund: 145923 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1890