Beskrivelse
Særdeles hyggeligt, charmerende og velbeliggende fritidshus i Søndervig
Huset: På en meget attraktiv adresse i Søndervig ligger dette dejlige sommerhus, der i 2022 har gennemgået en næsten total modernisering, så det overalt fremstår lyst og indbydende. Huset er på 67 kvm med en stor, dejlig og lys opholdsstue i åben forbindelse med det store nye hvide køkken fra 2022. Overalt i stue, køkken og alrum, samt et af værelserne er der troldtekt loft, der giver en god akustik samt lyst laminatgulv m/gulvvarme fra 2022. I det rummelige badeværelse er der sorte fliser på gulvet m/gulvvarme og hvide klinker i brusenichen. Husets vinduer og døre er løbende udskiftet siden 2017. Huset, der ligger på en dejlig 1335 kvm stor grund, har flere hyggelige terrasseområder – både foran huset, der vender mod syd og en stor overdækkert terrasse bagved huset, der er indrettet som en hyggelig barstue. Der er i 2022 etableret en ny luft til vand varmepumpe med indbygget 180L varmtvandsbeholder og i 2016 er der udlagt 200 mm granulat isolering på loftet. Området: Huset ligger ca. 1 kilometer fra centrum af Søndervig og 800 meter fra den hvide badestrand ved Vesterhavet. Her har man mulighed for at holde rigtig ferie i naturen med en frisk travetur på den lange hvide sandstrand. Samtidigt behøver man aldrig at kede sig. Søndervig er en livlig ferieby med shopping muligheder, spisesteder og masser af spændende aktivitetsmuligheder – her er noget for hele familien. Med gåafstand til både Søndervig centrum og stranden er en ferie på Hvidbjergvej garanteret masser af frisk luft, fantastisk natur og mange spændende aktiviteter og shoppingmuligheder i feriebyen Søndervig, hvor et af nordeuropas største vandland lige er åbnet i juni 2022 og spiller du golf, så ligger der en flot 18 hullers helårs golfbane ca. 2 km fra huset. Indretning: Stor entré/”sommerstue” med dejlig lysindfald. Meget rummelig, hyggelig og stor opholdsstue med brændeovn og samme gode lysindfald. Stuen ligger i åben forbindelse med det dejlige store køkken/alrum. Herfra er der adgang til 2 gode store soveværelser, begge med skabe. Stort moderniseret badeværelse med sorte gulvklinker og hvide klinker i brusenichen. Udlejning: Huset udlejes i et meget begrænset omfang gennem Esmark i perioden fra uge 27 til uge 32, hvorefter huset er ejerspærret resten af året og dermed fri for udlejningsaftale. Bureauet estimerer en mulig lejeindtægt på ca. kr. 87.800 + forbrugsafgifter. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det ca. kr. 78.700 eller ca. kr. 6.550 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, ejd.skat, forsikring, renovation, ejd.værdiskat, vedligeholdelse m.v….