Beskrivelse
Kom ud og oplev dette skønne 1-planshus fra 2015, der er arkitekttegnet, så det passer perfekt til det moderne familieliv. Her er der rigtig god plads til både store og små, og de regulære rum med et flot lysindfald er indrettet i en fin rød tråd, hvad angår materialer og stilvalg. En intelligent KNX-installation styrer bl.a. lys, ventilation og temperatur i huset, ligesom akustiklofter og gulvvarme overalt giver et behageligt indeklima – og gør det nemt at møblere rummene. Villaen ligger supergodt i et børnevenligt område tæt på institutioner og skole. Ydermere har I både tog, bus og de store indfaldsveje i nabolaget, ligesom Rødovre Centrums mange (special-)butikker, restauranter, biograf og sportsfaciliteter ligger indenfor få km. Og er I vilde at komme ud i naturen, er I ikke langt fra hverken Vestvoldens eller Damhussøens stier, hvor det er muligt at få rørt benene. Fra entreen med skabe til tøj og sko er der adgang til den separate børneafdeling med tre gode værelser, et brusebadeværelse og et bryggers med skabe, vaskemaskine og tørretumbler. Fra entreen går I gennem den dekorative glasdør ind i køkken-alrummet med udgang til en terrasse. Det lækre HTH-køkken er bl.a. udstyret med amerikaner-køle/fryseskab, ovn og kombiovn i en god højde, vinkøleskab, og induktionskogeplade med integreret emfang. Her er desuden masser af skabsplads, flotte flisegulve samt smukke sildebensparketgulve i alrummet – detaljer, der går igen i resten af huset.Ved siden af alrummet – igen adskilt af en glasvæg – ligger den lyse stue med vinduer og døre til haven på flere sider. Og med højt til loftet, er her bogstaveligt talt plads til store armbevægelser. I denne ende ligger der også en luksuriøs forældreafdeling med soveværelse, der har udgang til haven, walk-in closet og et rummeligt badeværelse. Der er desuden et stort loftsrum til opbevaring. Nem have med flere (overdækkede) terrasser, der ligger perfekt for solen hele dagen. Derudover er der en gårdhave foran huset samt indkørsel med udtag til ladestander….