Beskrivelse
Stor villa med udsigt til åen og naturen
Åbent hus med tilmeldingskrav 31/7 – klik på billede –
Villaen har den perfekte størrelse til børnefamilien, og den ligger for enden af en fredelig lomme med adgang til det naturskønne område omkring åen. Boligen kan opleves som en tidslomme, og er solid og gedigen. Den har kun været ejet af én familie siden opførelsen, og den ene var professionel murer og tømrer. Stueetagen har to værelser og gæstetoilet, hvilket passer til forældrene med ønske om hjemmekontor. Køkkenet har et klassisk look, og det er lavet af solidt egetræ. Vinkelstuen har en god udsigt over åen, og den åbner op til en terrasse med aftensol. Underetagen har to gode børneværelser, badeværelse og pejsestue med en effektiv pejs, der varmer en stor del af boligen op; resten klares af fjernvarmen. I underetagen er der også en hyggelig festsal med tilstødende rum, som også kan anvendes til kreativt område for familiens kunstner.
Haven er nem at holde, og den er inddelt i niveauer med græs, terrasser og bede. Nyd udsigten over åen og de grønne fredede arealer, så I har sikkerhed for, at jeres udsyn forbliver uforstyrret. I kan placere jer efter solen på forskellige tider af dagen.
Ejendommen ligger i et kvarter, hvor der er stisystemer til Vamdrup Skole og SFO, daginstitution og sportshal. Alt dette har børnefamilierne opdaget, så der er rykket mange af dem ind i kvarteret. Fem-ti minutter på cykel tager det at komme til skolen og samme tid at komme ind til centrum med SuperBrugsen, bager og Vamdrup Station, hvorfra pendleren kan komme til Kolding på ti minutter….