Hvidkløvervej 30, 5210 Odense NV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Med kort afstand til Tarup Centret, Letbane, skole og meget mere står denne fine etplansvilla klar til at byde en ny familie velkommen. I får glæde af en rummelig stue, en udestue, et køkken, tre værelser, et badeværelse og et gæstetoilet. Udenfor venter en stor terrasse med adgang til en garage og et værksted foruden den nemme have. Velkommen til.Adressen på Hvidkløvervej 30 er ideel for børnefamilien, da I får gåafstand til indkøb, dagtilbud, Tarup Skole og ikke mindst Letbane og Tarup Centret. Der er heller ikke langt til Stavisåskovene, som inviterer til udflugter for store og små.Ejendommen fra 1965 præsenterer sig pænt med en gul murstensfacade, hvide vinduesrammer og et nyere, sort tag. Rundturen starter i den rummelige stue med et flot gulv, hvor I kan indrette en sofakrog samt en spisesektion med langbord til hyggelige stunder med familie og venner. Herfra kan I gå til udestuen, der har dobbelte døre til terrassen, og som forlænger sommeren i begge ender. Køkkenet er opsat i en U-form med hvide, tidløse elementer, og her har I gode rammer til forberedelse af madpakker og måltider. Videre skal I se de tre regulære værelser, som alle fremstår lyse og indretningsvenlige, så børn og voksne finder sig godt til rette. Badeværelset er udstyret med en muret bruseniche og plads til vaskefaciliteter, og der er også et gæstetoilet. Endelig har I gode muligheder for opbevaring og udfoldelse af hobbyen i viktualierummet og på værkstedet. Glæd jer til den skønne terrasse, der strækker sig i hele husets længde og modtager solen direkte fra syd. Her kan I placere havesættet og grillen og nyde sommeren under åben himmel. Haven er enkel og velholdt med bede langs kanten, og så får I det helt ugeneret og privat.Kunne I tænke jer at opleve det hele på nærmeste hold? Så kontakt os allerede i dag på 6616 5900….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hvidkløvervej 30 , 5210 Odense NV1.995.000 kr.17.051 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.087 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 107 ㎡Grund: 718 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1965