Beskrivelse
Enderækkehus i flot stand på kanten til Valby
Drømmer I om at flytte ind i et moderne enderækkehus med under 10 km til København, er det nu, I skal slå til!Her kommer I til at bo helt stille trukket væk fra vejen i et meget eftertragtet område af Rødovre – og med Damhussøen, Vigerslevparken og Brøndbyskoven tæt på, er der masser af muligheder for at lufte familien. Udover de mange grønne arealer i nabolaget, finder I ligeledes en lang række shoppingmuligheder i både Rødovre Centrum og Hvidovre centeret, samt forskellige indfaldsveje, tog og bus tæt på.Rækkehuset med BWT-anlæg er løbende vedligeholdt og har indenfor de seneste år fået skiftet alle vinduer, fået nyt køkken samt loft med spots i alrum og stue. Derfor kan I bo i huset som det er – eller flytte rundt på rum og vægge for at skabe et skræddersyet hjem, der passer præcis til jer. I kommer ind via entreen med plads til overtøj og sko. Herfra går I videre ind i husets hjerte, det store flotte køkken-alrum med masser af lys fra alle sider. Køkkenet er fra Designa og står enkelt med god opbevaringsplads bag lågerne i en smuk, blå farve.Ved siden af køkkenet ligger det praktiske bryggers, og i forlængelse af alrummet finder I stuen. Her er det dog også muligt at etablere et værelse, hvis I har behov for det og i stedet flytte stuen op på 1. sal.Derudover er der et soveværelse og opdateret bad i stueetagen. 1. sal er indrettet med to værelser, hvoraf det største som sagt kan bruges til stue – eller I kan dele det i to. Det mindste værelse har direkte udgang til et rummeligt badeværelse med god skabsplads, bruseniche og badekar. Stor solrig have, der løber rundt om huset. Flere ugenerede terrasser, frugttræer, carport og redskabsskure….