Beskrivelse
Med en skøn beliggenhed og en pris hvor de fleste har råd
Måske har du længe drømt om at købe et sommerhus – men priserne stak lidt af under Corona og det forblev måske bare en drøm ?Nu har du muligheden, for her udbydes et meget prisbilligt sommerhus i pæn stand. Det er ikke så stort, men fungerer fint som sommerhus hvis ikke du har brug for ekstra værelser til børn. Ellers er der god mulighed for at bygge til eller lave et anneks. Beliggende for enden af lukket stikvej, helt ugeneret og med lukket have. Der er ganske få minutters gang til skøn badestrand, og Isefjorden er populær for såvel badegæster, sejlads i kajak og fiskeri. Lokal købmand i bebyggelsen og den atmosfære der skal være når man holder fri. Der er ikke noget som er hyggeligere, end at tage sig en dukkert og en is med ungerne hos købmanden på vejen hjem.Kort afstand fra København, så du spontant kan bruge sommerhuset i hverdagen uden at skulle pakke bilen til en hel weekend. Prøv eventuelt den nye gratis Kronprinsesse Marys Bro, og se om ikke alene den smukke køretur kan få dig til at sænke skuldrene. Ellers sænkes de når du når frem, og det tager ikke 1 time fra København.Det er en god investering at leje sommerhuse ud, da de første 44.500 kr. er skattefrit. Du kan også få 75 % billig realkreditfinansiering. Der har længe været en trend med stigende efterspørgsel på sommerhuse, og ikke kun i perioden med Corona….